Ole Witthøft

SA pandion 2 – den utrolige historie

Skabt som ingen anden. Tusinder har fulgt med i den usædvanlige historie om en højttaler i verdensklasse, udviklet i et åbent forum.

 

Det traditionelle Adgang Forbudt-skilt på udviklingsafdelingen har været afløst af et ”Velkommen” og enhver har kunnet deltage i projektet eller blot følge med fra sidelinien.

Resultatet er en enestående højttaler med utrolig lyd.

Stor gruppe af entusiaster har skabt lyden sammen med SA’s udviklerteam

 

Et hold af 92 kræsne entusiaster har deltaget i udviklingen af højttalerens lyd. De har lavet en lang række bedømmelser af højttalere og har delt deres ønsker med System Audio’s udviklingsteam.
Det er aldrig set før, at en så stor gruppe af brugere på den måde har været direkte involveret i udviklingen af en højttaler.
De mange input har på en gang været fornyende og udfordrende, men også en direkte årsag til højttalerens ekstraordinære lydkvalitet.

 

Prisvindende blog deler viden

 

Ingeniørens læsere er Danmarks skarpeste hjerner og under navnet Højttaler Q113 har en blog på Ingeniørens hjemmeside fungeret som stedet, hvor udviklingsprojektet har foldet sig ud.
 

Alle resultater og tekniske tegninger er delt på bloggen, der har vundet den respekterede Bordingprisen for Digitale Medier.

 

Åbenhed skaber høj standard


Med internettet som udviklingsplatform har enhver mulighed for at kigge med og bidrage til udviklingen af SA pandion 2.
  

Arbejdet består af alt fra 3D-tegning til bygning af prøver og akustiske beregningsmodeller, samt måleopstillinger, lydprøver og en masse dialog om teknologi og materialer m.v.
  

Eksperter fra mange industrier inspirerer hinanden og deler viden på tværs af brancher og den vidensmæssige standard er på et højt, internationalt niveau.
  

Det høje vidensniveau dominerer projektet og åbenheden i dialogen udfordrer konstant aktørerne til at jage bedre løsninger.

 

Måske verdens bedste 13 cm bashøjttaler

 

Q113 Evolution er den specielt udviklede bashøjttaler, der får SA pandion 2 at levere den enestående lydkvalitet.
Den har en ekstremt kraftig magnetmotor og membranen har en vandring på vilde 22 mm. Det sætter den i stand til at flytte 5-6 gange så meget luft som en almindelig bashøjttaler.
Membranen er fremstillet af træfibre og har 10 gen-nemgående slidser, der fjerner resonanser. En særlig belægning af membranens kant fuldender højttalerens akustik og giver lyden ekstrem renhed.

Lydens fine nuancer varetages af en ekspert

Diskanthøjttaleren anvender en skålformet wave guide, der effektivt styrer lydens udstråling.
Den er i enhver detalje optimeret til at gengive musikkens nuancer med en akuratesse.
Projektets ingeniører gjorde en særlig indsats for akustikken i højttalerens integrerede kabinet og har opnået en ny standard for lydens nuancer.

Håndbyggede delikatesser

Projektets utrolige ambitioner har skabt nogle enestående højttalere, der ikke kan bygges af maskiner. Højttalerne er derfor fuldt ud håndbygget, for at sikre den høje kvalitet.

Musikken fylder hele stuen

I skabelsen af SA pandion 2 er der lagt en usædvanlig vægt på højttalerens evne til at fylde rummet med musik.
Der er minutiøst arbejdet med audio-industriens mest avancerede redskaber, for at skabe en højttaler, der kan give lytteren en følelse af at befinde sig midt i musikken, med et sjældent nærvær i oplevelsen.

 

Opkaldt efter fiskeørnen

Pandion er det latinske navn på den prægtige fiskeørn.

Den finder sin føde over et stort område, på samme måde som højttaleren er skabt med inspiration fra mange forskellige retninger.

Et design, hvor lyden har det sidste ord

Højttalerens formgivning har en hørbar betydning for dens lydkvalitet. Derfor har holdet bag SA pandion 2 arbejdet intenst med designets indflydelse på højttalerens akustik.

I Højttaler Q113-projektet, er der arbejdet med avancerede beregningsprogrammer, hvor højttaleren illustreres i et 3D-univers og man kan arbejde med dens form på alle måder.

I denne virtuelle verden, kan man bearbejde højttalerens fysiske dimensioner, så formgivningen bliver gunstig for højttalerens akustik.

Computersimuleret akustik er et nyt begreb, men også en uhyre effektiv redskab, der sparer udviklerholdet for mange forgæves og dyre prøvehøjttalere í udviklingsprocessen.

 

Banebrydende blindtests lavet for første gang

En blindtest går ud på, at man sammenligner lyden af to højttalere, uden at vide hvilken af dem, der spiller.

På den måde kan man vurdere lydkvaliteten, uden at være farvet af f.eks. højttalerens konstruktion, design m.v.
SA pandion 2 er den første højttaler, der er blevet skabt med baggrund i blindtests hos DELTA Senselab og deres lyttepanel bestående af musikere, tonemestre, studieteknikere, akustikstuderende og almindelige mennesker med gode ører.
Se hvad pressen skriver om SA pandion 2 eller køb den her.
Del denne side
Ole Witthøft
Ole er System Audio's grundlægger. Hans 3 store passioner er musik, teknologi og design. Ole er altid dybt begravet i nye projekter, og han færdes både i modelværkstedet, på lageret, bag computeren eller på alverdens bonede gulve.
SA pandion 2 – den utrolige historie | SA

Slut dig til tusindvis af musikelskere!

Få de bedste historier om lyd
Tilmeld Blog Engelsk

Slut dig til tusindvis af musikelskere!

Få de bedste historier om lyd
Tilmeld Blog Dansk NY