Her er tredje afsnit i en serie på fire korte indlæg, der handler om højttalerens vigtige lydspredning og dens betydning for lydoplevelsen hjemme i stuen.

Bedre end sin forgænger. Q113 Evolution har med sin waveguide på diskanten bedre styr på sin direktivitet.

En højttaler, der har en konstant direktivitet er bedre til at dække stuen med lyd. Lyden opleves mere ensartet i hele stuen, og du oplever en bedre størrelse af lydbilledet.

Fornemmelsen af lydens perspektiv fremstår markant mere præcist, når højttaleren har konstant direktivitet. Der er, med andre ord, tale om en vanvittigt vigtig egenskab, som dermed hænger sammen med det, man kan kalde højttalerens “brugerflade”.

Bashøjttaler uden delefilter, Q113 Evolution, horisontalt. Ved de høje frekvenser udstråles lyden ujævnt, hvilket ikke er en kritik af bashøjttaleren, for det er en naturlov at den opfører sig sådan. Budskabet er: arbejd med en lav delefrekvens. Det er godt for direktiviteten.

Bashøjttaler uden delefilter, Q113 Evolution, vertikalt. Over 2.5 kHz er lydspredningen fra en 5½ tommer ikke tilstrækkelig til at give en 2-vejs højttaler konstant direktivitet. Derfor skal delefrekvensen placeres lavere end 2.5 kHz.

Kan man få for meget?

Praktiske erfaringer viser, at man ikke foretrækker lyden af en højttaler, der udstråler alle frekvenser i alle retninger. I hvert fald ikke, når det drejer sig om højttalere til hjemmet.

Rundstråling medfører et virvar af refleksioner af de høje toner og højttalerens klang opleves som meget lys. En direktivitet, der er konstant og jævnt faldende med frekvensen, giver de mest praktisk anvendelige højttalere, når det gælder lyd i hjemmet.

Diskanthøjttaler efter bogen. Ved de lave frekvenser er lydudstrålingen en smule begrænset, takket være waveguiden. Det er fint, for det er ikke hensigtsmæssigt at have diskant alle vegne i lytterummet. Et lyttevindue på 30-50 grader er OK i et almindeligt beboelsesrum, synes jeg.

Diskanthøjttaler til Q113 Evolution. Direktivitetsplot, vertikalt. Pilene markerer et lyttevindue på +/- 15 grader.

Ingeniørerne har virkelig været på arbejde

For at måle direktivitet skal højttaleren drejes meget nøjagtigt, mens der laves akustiske målinger på den. I dette tilfælde, er målingerne lavet med højttaleren placeret på en særlig motorstyret stander, der sættes til at stoppe for hver 5 grader højttaleren drejes. Det er et ret stort arbejde at lave måleopstillingen.

Resultatet er et direktivitetsplot, der viser højttalerens lydtryk ved forskellige vinkler og ved forskellige frekvenser. Her er målingerne lavet i +/- 90 grader fra højttalerens akse, henholdsvis horisontalt og vertikalt.

Der er lavet direktivitetsplots på både Q113 Evolution og Revolution, men målingerne på Revolution er udeladt her, for vi skal have afklaret om højttaleren skal laves lidt om. Derfor viser jeg kun målingerne på SA2K (med delefilter) og Q113 Evolution (uden delefilter).

Direktivitetsplot på SA2K (med delefilter). Øverst ser du højttalerens direktivitet ved forskellige frekvenser i det horisontale plan. Nederst, ser du direktiviteten i det vertikale plan. Den uensartede lydspredning på det vertikale plan, vurderes til at medføre en vis farvning af lyden.

Man kan se delefiltret virker

En umiddelbar sammenligning mellem målingerne af SA2K (med delefilter) og Q113 Evolution (uden delefilter) viser, at der er langt mere ro på udstrålingen på SA2K. Direktivitetsplottet udviser ikke de samme uregelmæssigheder, som man ser på Q113 Evolution.

Det er helt som ventet. Det viser bare, at delefiltret i SA2K formår at lukke ned for lyden fra højtalerenhederne i de områder, hvor de spreder lyden ujævnt.

Glæden varer imidlertid ikke længe, for når du ser på direktivitetsplottet for SA2K i det vertikale plan, er der en tydelig uro i lydniveauerne på nogle af de forskellige frekvenser, i forskellige vinkler.

Det er ikke unormalt, at en HiFi højttaler opfører sig sådan, men målet for Q113 Evolution er at den skal gøre det meget bedre end SA2K.