Ole Witthøft

SA legend: Nyheden ingen musikelsker kan ignorere

Vi har aldrig oplevet musik og underholdning på så mange måder, som vi gør nu. Der har aldrig eksisteret så mange forskellige medier. Nu præsenterer SA en familie af højttalere til mennesker, der ønsker sig en problemfri hverdag med teknologi. Højttalerne leverer topklasse lydkvalitet fra alle de nye og gamle medier. De hedder: SA legend.

Du har brug for gode højttalere, for at have fantastiske musikoplevelser. Det ved mange allerede. Det nye er, at der er sket utrolige fremskridt indenfor trådløs teknologi, digital signalbehandling og forskningen indenfor lyd.

Det betyder, at:

  • Streaming-tjenester nu kan levere bedre lyd end f.eks. CD
  • WiFi overfører problemfrit store mængder af data
  • Ny viden om akustik kan give større musikoplevelser
  • High Definition lydkvalitet kan overføres trådløst
  • Ny viden om lyd kan integreres i nye typer af højttalerelementer

Det giver os nye muligheder som musikelskere.

Vi kan nu få fantastisk lydkvalitet fra nye medier, som ikke tidligere var kendt for god lyd. Vi kan også få større musikoplevelser end vi nogensinde har haft med de gamle medier.

For at opnå det, skal vi tænke højttaleren på en ny måde. Højttalerens teknologi har stået stille i sin grundform, mens andre teknologier har flyttet sig.

Nu opgraderer vi højttaleren, så musikelskere virkelig kan mærke det.

System Audio præsenterer:

  • Passive højttalere med bedre lyd end nogensinde før
  • Aktive højttalere med naturtro musikalitet og en overvældende basgengivelse
  • Trådløse aktive højttalere til mennesker, der vil have topklasse lyd og en problemfri hverdag med teknologi
  • Valgfri mulighed for opgradering mellem de tre typer, når du har lyst
SA legend 5 er en passiv kompakthøjttaler, der lyder langt større end den ser ud (findes også som digital aktiv med navnet SA legend 5 silverback)

 

De passive højttalere: Til musikelskeren, der allerede har et high performance musiksystem

Har du allerede et virkelig godt musiksystem, skal du se på de passive højttalere i SA legend-familien.

De bringer godt nyt til alle, der elsker autentisk og engagerende lyd.

De nyudviklede bashøjttalere flytter 40 % mere luft end normalt, og teknologien er taget direkte fra vores eksklusive SA pandion højttalere.

Den nye diskanthøjttaler med den patenterede DXT-linse er udviklet specielt til SA legend.

Forskning viser, at det har afgørende betydning for vores oplevelse, at højttaleren har en ensartet udstråling af lyden.

Det kræver en ny type diskanthøjttaler, der kan operere ved en lav delefrekvens, og det er netop, hvad vi har skabt.

Musikelskeren kan derfor glæde sig over et ekstremt stort lydbillede med en fantastisk musikalitet og overvældende dyb bas.

Og ikke mindst: mulighed for at opgradere, når du får lyst.

SA legend 40 silverback er et kraftværk med 4 indbyggede forstærkere i hver højttaler. Den passive udgave er SA legend 40

 

Den digitale aktive højttaler: Til musikelskeren, der vil have endnu større lydoplevelser

I den digitale aktive højttaler er delefiltret fra den passive version erstattet af (op til) 4 digitale forstærkere, samt en digital signal processor og et digitalt delefilter.

Vi kalder familien SA legend silverback. Du kan købe højttaleren i digital aktiv version. Du behøver ikke selv at opgradere den.

Højttaleren tilsluttes via et kabel til musiksystemets forforstærker. Den drives herefter af silverback-forstærkerne, der har en samlet effekt på op til 300 Watt.

Den digitale aktive højttaler har nogle fordele, som ingen passiv højttaler kan hamle op med.

Den skyldes den digitale signalbehandling, der optimerer afgørende aspekter af musikoplevelsen.

95 % af tiden spiller de fleste af os f.eks. ikke særlig højt. Det betyder, at vi aldrig hører musikkens dybe toner, på grund af en begrænsning i vores menneskelige hørelse. Det kan vores digitale aktive højttaler råde bod på, og for første gang hører du et stort og rigt lydbillede, selvom du kun hører baggrundsmusik.

Det er en fantastisk oplevelse.

Der er flere fordele:

  • Frekvensresponsen bliver i videst muligt omfang udvidet ned til 20 Hz
  • Lyden er ekstremt klar og transparent. Det digitale delefilter har intet tab og farver ikke lyden
  • Lydbilledet er ekstremt præcist, for lydudstrålingen er helt optimeret
  • Lyden er utroligt naturlig, for grekvensresponsen har en nøjagtighed ned til  +/- 1-1.5 dB
  • Højttaleren overvåges af et sikkerhedskredsløb og kan ikke gå i stykker

Den digitale aktive højttaler overvinder mange af de begrænsninger, der findes i en passiv højttaler.

Den er tilmed forberedt til at operere som digital aktiv trådløs.

Den digitale aktive trådløse højttaler: Til musikelskeren, der vil have sublime musikoplevelser og en problemfri hverdag med teknologi

Den digitale aktive trådløse højttaler har (op til) 4 indbyggede digitale forstærkere med digital signal processor og digitalt delefilter indbygget i hver højttaler.

Derudover har den en hub og en fjernbetjening. Hubben fungerer som samlingspunkt for alle dine lydkilder, uanset om de bruger kabel eller er trådløse.

To SA legend silverback højttalere udgør i sig selv et komplet trådløst musiksystem, som alle i familien kan betjene.

Du tilslutter dine apparater til hubben, som derpå sender lyden trådløst videre til højttalerne i ekstremt høj High Definition kvalitet (dobbelt så god opløsning som CD).

Det er slut med højttalerledninger i stuen.

Du har fuld glæde af din pladespiller, CD, computer m.v., når du træder ind i det digitale trådløse univers.

Men du kan også have en smartphone og to højttalere som musiksystem. Det er op til dig.

Du tilslutter dit TV til hubbens HDMI-indgang og på den måde, får du også trådløs lyd fra dit TV. HDMI indgangen er en såkaldt ARC, der betyder at du styrer højttalernes lyd med fjernsynets fjernbetjening.

Hubben kan i øvrigt gemmes væk og behøver ikke at stå et synligt sted.

Hubben har disse indgange:

3 x optiske indgange

1 x coax

1 x minijack

1 x RCA

Airplay

Chromecast

Bluetooth

DLNA

USB Audio

24 bit / 192 kHz

HDMI (ARC)

Spotify Connect

 

Højttalerne kommunikerer trådløst med andre apparater

Det skyldes WiSA-teknologien, der sender lyden trådløst fra hubben til højttalerne. WiSA er den bedste trådløse teknologi, der overhovedet findes, og den overfører lyden i 24 bit / 96 kHz. High Definition.

WiSA er også en standard. Det betyder, at hvis du har apparater fra f.eks. Primare, Bang & Olufsen og flere andre, så kan du problemfrit forbinde dem trådløst med dine SA legend silverback højttalere.

Højttalerne er et trådløst musiksystem i High Definition-kvalitet

Hvis du vil, kan du nøjes med at have en smartphone og to højttalere. Og intet andet. Moderne musiktjenester kan nu levere musikken i en så høj kvalitet, at du kun har manglet højttalere, for at realisere drømmen om topklasse musikoplevelser fra to højttalere og en smartphone. De højttalere findes nu.

 

Fjernbetjeningen svarer tilbage

Fjernbetjeningen lyser op, når du samler den op. På den måde viser den hvordan den er indstillet og du skal aldrig gætte dig frem. Den fungerer med radiobølger, og du behøver aldrig mere at pege mod et apparat, for at få det til at makke ret.

Så let får du lyd i flere rum

Download gratis-app’en Google Home og du kan styre mange højttalere i hele huset. Vores hub har indbygget Chromecast, Airplay og Spotify Connect, der også let kan musik og underholdning i flere rum. Du finder let højttalerne på din smartphone, tablet eller computer og får glæde af millioner af sange.

Og det behøver ikke at stoppe her.

Byg din egen trådløse hjemmebiograf med SA legend silverback

Enhver SA legend silverback er fra fødslen forberedt til at indtage en plads i en (op til) 7.1 trådløs hjemmebiograf. Du trykker på en knap bagpå højttaleren og fortæller på den måde, om højttaleren er f.eks. front, center, surround eller baghøjttaler osv.

Det eneste du har brug for, er højttalerne samt en surround-hub, der kan sende trådløs WiSA i op til 8 kanaler.

 

 

Kort om opgradering

 

 

SA legend er passive højttalere. De bruges med musiksystemer eller hjemmebiografer. De kan opgraderes til digitale aktive højttalere

 

 

SA legend silverback er digitale aktive højttalere. De bruges med musiksystemer eller hjemmebiografer med forforstærker. Højttalerne kan købes i denne version.

De kan opgraderes til digitale aktive trådløse højttalere

 

 

SA legend silverback m. hub er digitale aktive trådløse højttalere. De bruges med en smartphone, tablet, TV, CD, pladespiller m.m. og er i sig selv et musiksystem. Højttalerne kan købes i denne version.

De kan opgraderes (med en ny hub) til at indgå i en (op til) 7.1 trådløs digital hjemmebiograf

Del denne side
Ole Witthøft
Ole er System Audio's grundlægger. Hans 3 store passioner er musik, teknologi og design. Ole er altid dybt begravet i nye projekter, og han færdes både i modelværkstedet, på lageret, bag computeren eller på alverdens bonede gulve.

Slut dig til tusindvis af musikelskere!

Få de bedste historier om lyd
Tilmeld Blog