Højttaleren Q113 Evolution er projektets bedste højttaler indtil nu. Det siger resultatet efter mere end 100 mennesker har givet lyden karakterer. Læs videre, og se hvad der kendetegner den vindende lyd og find ud af hvorfor højttaleren har fået en knap!

Det er kendt indenfor ingeniørkunst, at hvis man kan optimere teknologierne, så de fungerer endnu bedre, venter der en krukke med guld for enden af regnbuen. Eller noget i den stil. Hvis f.eks. bilens motor kan bringes til at bruge mindre brændstof, uden at miste ydeevne, har teknologien gjort et fremskridt for os. Men der er andre eksempler. Vi kan øge computerens hukommelse, gøre dens arbejdsprocesser hurtigere og gøre dens komponenter endnu mindre, så computeren næsten ingenting fylder. Et kamera kan bringes til at opfange flere farvenuancer, cyklen kan gøres lettere, GPS’en kan gøres mere nøjagtig osv. osv. Det er alt sammen et udtryk for vores stræben, når vi med videnskabens metoder måler, regner og konstruerer os til nogle bedre redskaber. Men videnskaben er jo menneskeskabt i sig selv og har formentlig stadig et stykke vej at gå, før den vil give os en fuld forståelse af den verden, der omgiver os, for vi kan endnu ikke regne os til det hele.

Fuglerede. Lytteholdet fintrimmede højttalerens klang, ved at ændre på komponenterne i delefiltret.

Det er højttaleren et glimrende bevis på

På Højttaler Q113 har vi trin for trin konstrueret os frem til en lille håndfuld højttalere, hvor vi har primært optimeret på de tekniske egenskaber, der har med lydkvaliteten at gøre. Vi har ikke kigget synderligt på økonomien i konstruktionerne, men er alene gået efter at finde virkeligt gode tekniske løsninger. Vi har industriens bedste måleudstyr til rådighed og kan måle med en nøjagtighed, der nærmest ikke er set tidligere. På den måde kan vi via det gode måleudstyr udvikle bedre højttalere, selv om højttalerens egen teknologi har lignet sig selv i mange år. Men højttaleren afviger fra bilmotoren, computeren, kameraet m.v. på ét afgørende punkt. Det er nemlig ikke nok, at optimere dens tekniske konstruktion, for vi kan selvsagt ikke måle eller beregne højttalerens evne til at formidle en lydmæssig oplevelse. Højttalerens allervigtigste opgave – at gribe os i kunsten – er en egenskab, der ikke uden videre lader sig omsætte i tal eller kurver. Som mennesker kan vi opleve klang, nerve, energi og atmosfære osv., men vi kan ikke måle oplevelsen. Det betyder ikke, at man ikke kan skabe gode højttalere på basis af målinger. Men det betyder, at hvis højttaleren skal være i stand til at formidle en musikalsk oplevelse, skal dens klang justeres på plads af mennesker og ikke af måleudstyr. Og det betyder, at en af de store forskelle på højttalere ligger i netop denne proces.

Højttaleren Q113 Evolution blev sat i produktion, da 92 af Ingeniørens læsere valgte den som projektets første vinder.

Videnskaben først, derefter lyden

Det store antal frivillige deltagere er en af de store forcer ved Q113-projektet. Her har et hold af ingeniører nemlig taget sig af målinger og beregninger, mens et andet hold har taget sig af bedømmelsen af lyden. Ingen har beskæftiget sig med begge afdelinger, for man risikerer unægtelig at blive påvirket i sine holdninger, hvis man har en fod i begge lejre. Det, som bør være ”bedst”, fordi måleudstyret siger det, har svært ved at blive andet, når man efterfølgende lægger ører til. Derfor har du set, at højttalerne først er blevet konstrueret til et niveau, hvor de er så perfekte, som de kan blive i henhold til måleudstyret. Og senere, er højttalerne blevet afprøvet af lytteholdet, som har justeret på lyden, uden at kende målingerne. Måleholdet har derefter tjekket, hvad lytteholdet har justeret på, for at sikre at alting er teknisk forsvarligt konstrueret.

Ingeniørens læsere har givet værdifulde bidrag til færdiggørelsen af højttalerens lyd.

Det store lyttehold afsagde dommen

Hele 92 af Ingeniørens læsere deltog efterfølgende i en lyttetest, hvor måleholdets og lytteholdets arbejde skulle evalueres. Dette skete (igen) uden at kende målingerne. Den store lytteafprøvning medførte som bekendt, at Q113 Evolution blev kåret som vinder. Det var en meget værdifuld test, som jeg vil komme ind på om et øjeblik, for der kom nye idéer banen. Lige nu er status, at DELTA i Hørsholm har sammenlignet Q113-højttalerne i et specialindrettet lytterum, hvor DELTA’s ekspertpanel (samt 10 af Ingeniørens læsere) har bedømt højttalerne i en blindtest. Resultatet af testen bliver, mildt sagt, rigtig spændende at se. Nu drejer det sig om, hvilken forandring den vindende højttaler undergik, da den blev trimmet af lytteholdet. Da lyden gik fra at være ”teknisk perfekt” til at være trimmet til vores ører.

Det perfekte udgangspunkt. Måleholdet afleverede en ingeniørmæssig perle til lytteholdet. Nu skulle den vurderes med ørerne.

Q113 Evolution begynder som åleglat

Når du ser på on axis frekvensgangen for Q113 Evolution, da den blev meldt færdig af måleholdet, ser du en særdeles lineær og glat respons. Fra 300 Hz, hvorfra målingen er brugbar og op til høregrænsen ved 20 kHz, ligger responsen indenfor 1½-2 dB, hvilket er superflot. Vi har tydeligvis glæde af de specialudviklede højttalerenheder og ingeniørernes simuleringsarbejde med kabinettets geometri, delefiltret osv. Og lad det være sagt med det samme: Hvis du ønsker dig en højttaler, hvor du kan høre selv den mindste detalje i lyden, eller har brug for en studiemonitor, skal du bare købe højttalerenhederne til Q113 Evolution, bygge et par kabinetter, og samle det delefilter der vises i diagrammet nedenfor. Du får nogle højttalere, hvor der virkelig er ”hul i gennem”, som man kalder det. Send mig en mail, hvis du ikke rigtig kan se komponentværdierne i diagrammet. Du finder mig på ole@system-audio.com. Lytteholdet var nu ikke helt vild med lyden. Det blev trættende, at få kastet alle de klanglige detaljer i hovedet og jagten gik ind på at finde en justering af lyden, som man dels kan lytte på i timevis, og som stadig præsenterer musikken nærværende og på en detaljeret måde.

Måleholdets udgave af Q113 Evolution. Her ser du diagrammet på delefiltret, der gør højttalerens frekvensrespons så lineær som muligt.

8 ud af 13 komponenter blev ændret

Måleholdet forklarede lytteholdet hvilke komponenter i delefiltret, der absolut ikke måtte pilles ved. Nogle af komponenterne indgår i et låst samarbejde med hinanden, så hvis man ændrer den ene komponent, skal man også ændre på de andre, for at sikre at samarbejdet stadig fungerer. Hver eneste komponent har en funktion, der har indflydelse på højttalerens lyd, og lytteholdet var ude på at finde en balance, hvor gengivelsen opleves som klar og rig på detaljer, men uden at give lyttetræthed, når man skal høre musik i mange timer. Det er desværre ikke muligt, at beskrive alle de eksperimenter, der blev lavet. Men jeg kan fortælle, at der i alt blev bygget og afprøvet 21 versioner af delefiltret, og resultatet blev at 8 ud af 13 komponenter måtte ændres, før lytteholdet blev enige om, at nu kunne det ikke gøres bedre. Det er immervæk en gennemgribende ændring i forhold til udgangspunktet!

Lytteholdets trimmede udgave. Der med et svagt dyk på 1-2 dB mellem 2-5 kHz gør lyden varmere og mere fyldig end udgangspunktet.

Sådan ser den “menneskeliggjorte” lyd ud

Når du efterfølgende kigger på on axis frekvensresponsen for den højttaler, som lytteholdet har tilrettet, vil du se en lille dæmpning på 1-2 dB mellem 2 og 5 kHz. Det er den målemæssige måde, at beskrive lytternes foretrukne lyd på. Dæmpningen ligger i det såkaldte præsensområde, hvor vores ører er særdeles følsomme. Klangforskellene på f.eks. forskellige sangstemmer registreres netop i dette toneområde og taleforståeligheden ligger også udpræget i højttalerens evne til at gengive præsens. Den lille dæmpning gør lyden mere tilgivende overfor dårlige indspilninger og giver den en streg af varme. Dæmpningen er lille nok til, at den ikke gør lyden hverken lukket eller tilbagelænet, men alligevel stor nok til at give klangen karakter og fylde. Jeg vil skynde mig at sige, at opskriften fra Q113 Evolution ikke nødvendigvis kan overføres til alle andre højttalere. Højttalere har forskellig karakter og det greb, der virker i den ene konstruktion, virker ikke nødvendigvis i den anden. Dertil kommer naturligvis spørgsmålet om personlig smag. Det væsentlige budskab i dagens indlæg er, at måleudstyret ikke kan hjælpe os hele vejen i mål med en højttaler. Der skal lyttes og eksperimenteres, også selv om det tekniske udgangspunkt er i en høj klasse. Jeg mener sågar, at det er her højttaleren virkelig får sine kvaliteter, og at det til syvende og sidst, er omhuen i denne proces, der skaber en vinder. Dertil kommer ikke mindst, at der kan være en gevinst ved at adskille de personer, der arbejder med det tekniske og de personer, der skal afgøre om teknikken er kommet i mål. Den lille dæmpning i præsensområdet er ikke en ny opdagelse. Den er en del af en række af kendte metoder indenfor klanglige justeringer. Det, der også kaldes voicing.

Kondensatoren C2. Sidder parallelt med dæmpemodstanden til diskanthøjttaleren sammen med en kontakt.

Kondensator retter frekvensgangen ud

Da 92 af Ingeniørens læsere vurderede projektets fire højttalere, fik lytteholdet en overraskelse. På forhånd, var der enighed om, at Q113 Evolution var den bedste højttaler og den konklusion var læserne enige i. Men de uformelle samtaler med testdeltagerne hen over kaffen, gav noget at tænke over. Flere mente nemlig, at særligt diskantgengivelsen i den gamle SA2K var i en klasse for sig. Varm og på samme tid detaljeret. Og på dette punkt mente nogle, at Q113 Evolution ikke helt kunne være med. Jeg tog indtrykkene fra de mange samtaler med hjem, og tog højttaleren op til revision igen med lytteholdet. Det forholder sig nemlig sådan, at der sidder en kondensator i parallel over dæmpemodstanden til diskanthøjttaleren. Kondensatorens opgave er, at ophæve dæmpemodstandens virkning over 15 kHz og rette frekvensgangen ud. Kunne det være virkningen af denne kondensator, som de kritiske læsere gerne ville undvære? Det måtte vi finde ud af.

Dæmpning. Uden kondensatoren C2 får højttaleren en lille smule varmere gengivelse. Det ses som en afrulning ved de højeste frekvenser.

Der blev lyttet igen

Højttalerne blev afprøvet igen, og denne gang med og uden den pågældende kondensator. Som du kan se på målingen betyder fraværet af kondensatoren, at frekvensresponsen ruller blidt af over 15 kHz, så den i alt bliver dæmpet med 3 dB ved 20 kHz. Forsøget har været rigtig interessant at gennemføre, og læsernes input har igen skubbet projektet fremad. Afhængig af stuens akustik, musikanlæggets klangbalance og naturligvis de personlige præferencer, vil højttaleren lyde bedst enten med eller uden denne kondensator. Lytteholdet mener, at lyden er mest nuanceret med kondensatoren, men der er ingen tvivl om, at lyden er mere delikat, når kondensatoren kobles ud. Ligesom SA2K. Derfor blev løsningen ikke enten/eller, men både/og

Knappen. Sidder på højttalerens bagside. Det er meningen, at brugeren eksperimenterer med lyden derhjemme, for derefter at lade knappen forblive i den foretrukne position.

Højttaleren har fået en knap

Knappen aktiverer parallelkondensatoren og retter frekvensgangen ud, når den står i ON-position og kobler kondensatoren fra i OFF-position, hvilket giver en lidt varmere klangbalance. Beslutningen om at vælge den varmere klang er dermed lagt i hænderne på brugeren, og i mine (snart) 30 år som højttalerbygger, har jeg ikke lavet sådan en løsning før. En stor thumbs up til de læsere der mente, at vi skulle tage et ekstra kig på den del af lyden. Vi er kommet i mål med den afgørende del af projektet, men mangler stadig at samle op på væghøjttaleren og gulvhøjttaleren. De er projektets dyreste højttalere, men er indtil videre ikke de bedste. Det kalder på et opklaringsarbejde. Og så er der specialisterne hos DELTA, der har blindtestet projektets højttalere. Hvilken kunne de mon bedst lide? Og kan de hjælpe os til at få de kuldsejlede højttalere på ret køl igen?