Ole Witthøft

Vi præsenterer en ny generation af Bluetooth-højttalere

Lyden sætter nye standarder og højttalerne har mange tilslutningsmuligheder. De er bygget til at holde og bruger kun ganske lidt strøm.

Vi har høje ambitioner med vores nye familie af Bluetooth-højttalere, som vi har valgt at kalde Air. De er skabt til musikelskere og derfor har vi gjort en særlig indsats for lyden.

Højttalerne er bygget af træ og vi har konstrueret specielle højttalerenheder, alene til de her højttalere, for at gøre lyden så naturtro som mulig. Air-teknologien inde i højttaleren består af op til 4 kraftige digitale forstærkere med indbyggede 32-bit floating point processorer, der leverer lyden i stor opløsning og uden tab.

Hvis udtryk som ’32-bit floating point’ virker en smule fremmed i en Bluetooth-højttaler er det rigtigt nok.

Air er bygget af det bedste vi har … og på et niveau, man ikke ser hver dag.

Her sidder også den nyeste Bluetooth 5.0 teknologi, så du kan streame musik, radio og podcasts fra din smartphone uden bøvl.

Tilslut en pladespiller til Air og glæd dig over, at vi har kælet ekstra med kvaliteten af komponenterne i den dedikerede pladespiller-indgang, for at give dig den bedste lyd.

Opgrader lyden fra dit TV ved at forbinde det til Air-højttaleren. Brug højttalerens optiske og analoge indgange til at høre musik fra CD, computer m.m.

Højttaleren kan oplade din smartphone og vi har gjort Air-teknologien opgraderbar, så den altid kan opdateres med vores nyeste viden.

Du kan tilslutte en subwoofer eller endnu en Air-højttaler og f.eks. bruge den i et andet rum.

Air er skabt til at være samlingspunktet for al din lyd og med sit bundsolide væsen spiller den op til din fest, uden at pive.

Den 100 % digitale højttaler bruger kun 0.5 Watt i standby og vi yder 7 års fabriksgaranti.

Find Air hos SA forhandlere fra februar, 2022.

Tekniske specifikationer – SA air 1

Dimensioner (BxHxD) cm: 29.5 x 17 x 16.3

Anbefalet placering: Hylde, reol, bord

Frekvensområde: 45 – 25.000 Hz (+/- 3 dB)

Finish: Valnød (sort og hvid stoframme) eller skuret sort (grå og sort stoframme)

Indbygget forstærkere: 90 Watt (180 Watt peak) 2-vejs aktiv

Standby forbrug: 0.5 Watt

Fjernbetjening: Ja

Indgange:

Bluetooth 5.0 (16 bit / 48 kHz)

Pladespiller (RIAA)

2 x digital optisk

TV ARC

Line in – analog (RCA)

Aux – analog (3.5 mm minijack)

Udgang:

Sub out – analog (RCA) til aktiv subwoofer eller ekstra Air-højttaler

Til passiv SA air 1 højttaler (endnu ikke på markedet)

Medfølger: Hvidt strømkabel (1.8 m), 4 x gummifødder, fjernbetjening, batterier, to stoframmer

Tekniske specifikationer – SA air 9

Dimensioner (BxHxD) cm: 16 x 28.5 x 23.2

Anbefalet placering: hylde, reol, stander eller væg (med beslaget W.5)

Frekvensområde: 40-25.000 Hz (+/- 3 dB)

Finish: Hvid satin (m. hvidt frontstof), Sort satin (m. sort frontstof) og Valnød (m. sort frontstof)

Indbyggede forstærkere: 4 x 90 Watt (180 Watt peak) 2-vejs aktiv, fire indbyggede forstærkere med DSP  

Standby forbrug: 0.5 Watt

Fjernbetjening: Ja

Indgange:

Bluetooth 5.0 (16 bit / 48 kHz)

Pladespiller (RIAA)

2 x digital optisk

TV ARC

Line in – analog (RCA)

Aux – analog (3.5 mm minijack)

Udgang:

Sub out – analog (RCA) til aktiv subwoofer eller ekstra Air-højttaler

Til sekundær højttaler ved hjælp af 5.5 meter hvidt interconnect kabel.

Medfølger: Hvidt strømkabel (1.8 m), Hvidt interconnect kabel (5.5 meter) til højre højttaler, 4 x gummifødder, fjernbetjening, batterier, en stoframme til hver højttaler

Del denne side
Ole Witthøft
Ole er System Audio's grundlægger. Hans 3 store passioner er musik, teknologi og design. Ole er altid dybt begravet i nye projekter, og han færdes både i modelværkstedet, på lageret, bag computeren eller på alverdens bonede gulve.

Slut dig til tusindvis af musikelskere!

Få de bedste historier om lyd
Tilmeld Blog