Ole Witthøft

Vi har genopfundet subwooferen

SA Silverback Sub Solo ligner ikke en almindelig subwoofer, men den fungerer heller ikke sådan. Ved hjælp af moderne teknologi har vi gjort subwooferen bedre, mindre og lettere at leve med.

SA Silverback Sub Solo er den trådløse subwoofer i Silverback-familien. Brug den i et musikanlæg med kontrolenheden Stereo Hub, samt to Silverback-højttalere og oplev et stort og dybt lydbillede med forbløffende punch. Det hele sættes op i SA Cockpit, vores revolutionerende app.

Vi anbefaler den også varmt til en trådløs hjemmebiograf med op til otte Silverback-højttalere, der alle er trådløst forbundet til Surround Hub (eller tilsvarende) og hvor Sub Solo’ens særlige talent for overraskelser og drama kommer til sin ret.

Let at placere

Silverback Sub Solo er skabt til at stå på gulvet eller hænge på væggen (vandret eller lodret). De medfølgende beslag gør den let anbringe på væggen. Den skal kun forbindes med en strømledning, for at blive en del af et trådløst musikanlæg eller hjemmebiograf.

Silverback Sub Solo passer også ind i møblerne fra Clic, hvor den kan spille ud af enten forsiden eller bunden.

Den har, hvad de fleste konkurrenter mangler

Silverback-teknologien tillader os at tænke subwooferen på en ny måde. Hvor andre er tvunget til at gøre den større, for at fremtvinge helt dybe bastoner, har vi en digital signal processor til at styre bashøjttaleren, så den gengiver den dybeste bas, selvom subwooferen er ganske lille.

Samme digitale signal processor sørger for, at vi kan opleve de dybe bastoner, selv når vi spiller ved lav volumen. Det kan ikke lade sig gøre i almindelige subwoofere, men overvej, hvor vigtigt det er i daglig brug.

SA Cockpit er vores app, der kan optimere højttalerens ydelse, så den passer perfekt til stuens akustik. Bastoner er svære at håndtere for akustikken i en almindelig bolig, men rumkorrektionen i SA Cockpit er værktøjet, der for alvor adskiller Silverback fra de fleste andre.

Kraftværk med to motorer

Silverback-enheden bruger to forstærkere til at styre bashøjttaleren. Membranen har en usædvanligt lang slaglængde og bashøjttalerens motorsystem bruger to svingspoler til at styre membranen og give lyden ekstra punch.

Der findes tre RAM TWEAKS til Silverback Sub Solo til dig, der har lyst til at lege med lyden. Det ene får subwooferen til at spille ekstra højt, det anden får den til at gå ekstra dybt.

Skabt til at være i et hjørne

Stil den i et hjørne og du får maksimal udbytte af SA Silverback Sub Solo. Her går akustikkens love og moderne teknologi op i en højere enhed og skaber en næsten naturstridig performance.  Man tænker:

Hvad er bedre end en subwoofer?

To subwoofere! Vi præsenterer SA Silverback Sub Duo. Tvillingen til Sub Solo.

Sub Solo er forberedt til opgradering med Sub Duo. Den har fra fødslen indbygget to forstærkere, der skal drive bashøjttaleren i Sub Duo og du kan opgradere med Sub Duo, når det passer bedst for dig.

Sub Duo forbindes enkelt til Sub Solo via et kabel.

Den interessante kendsgerning er, at to subwoofere performer bedre end én. Subwooferens bidrag til den totale lyd afhænger helt af stuens akustik. To subwoofere, der placeres i to stuens hjørner, giver derfor bedre lyd end én.

Akustikken har stærke kræfter, man ikke uden videre kan kontrollere med en subwoofer. Det går galt og lyden bliver boomy og rodet. Man kan derimod styre akustikkens kræfter ved at handle intelligent. To subwoofere tæmmer akustikken og fjerner nogle af de fænomener, der modarbejder den gode lyd.

I butikkerne:

Sommer 2023

Pris:

SA Silverback Sub Solo: Kr. 10.999.-

SA Silverback Sub Duo: Kr. 5.999.-

Tekniske specifikationer

Dimensioner (BxHxD) cm: 42x31x20.5 inkl stoframme, ekskl. vægbeslag (2 cm)

Anbefalet placering: Hjørne, på gulv eller væg

Frekvensområde: 17-250 Hz

Finish: Hvid satin / Sort satin

Forstærkere: 4 x 150 Watt (to forstærkere forberedt til Sub Duo)

Standby forbrug: 2 Watt

Inputs: WiSA (trådløs) analog XLR

Output: Til Silverback Duo

Del denne side
Ole Witthøft
Ole er System Audio's grundlægger. Hans 3 store passioner er musik, teknologi og design. Ole er altid dybt begravet i nye projekter, og han færdes både i modelværkstedet, på lageret, bag computeren eller på alverdens bonede gulve.

Slut dig til tusindvis af musikelskere!

Få de bedste historier om lyd
Tilmeld Blog