Ole Witthøft

System Audio vinder EISA Award

Den aktive og trådløse SA Silverback 1 er med en EISA Award kåret til verdens bedste.

Silverback 1 er det mindste og mest prisrimelige medlem af den vindende familie. Det er lille trådløs højttaler på størrelse et A4-papir, når du ser den forfra. Den kan stå på en hylde eller hænge på væggen (med bare én skrue). Sammen med en lille kontrolenhed udgør højttalerne et komplet musiksystem til trådløs streaming af musik, podcast, radio mv i den allerhøjeste kvalitet.

Opgrader lyden fra dit TV, tilslut din pladespiller og alverdens musikkilder til den lille kontrolenhed, hvis du vil. Du behøver kun en smartphone, hvis du vil have det super enkelt og nemt.

EISA er et samarbejde mellem 59 testmagasiner i 30 lande, der hvert år kårer de bedste produkter indenfor forbrugerelektronik.

Det er 4. år i træk, at en af vores trådløse Silverback-højttalere vinder den prestigefyldte pris og det er selvsagt en stor ære for os at vinde … men også en anerkendelse af, at vores produkter er markedsførende.

Hos System Audio er vi sikre på, at trådløs teknologi er fremtiden indenfor kvalitetslyd. Silverback udgør i dag 60% af salget og tallet stiger hele tiden. Det er sket på bare 5 år.

Del denne side
Ole Witthøft
Ole er System Audio's grundlægger. Hans 3 store passioner er musik, teknologi og design. Ole er altid dybt begravet i nye projekter, og han færdes både i modelværkstedet, på lageret, bag computeren eller på alverdens bonede gulve.

Slut dig til tusindvis af musikelskere!

Få de bedste historier om lyd
Tilmeld Blog