Ole Witthøft

Spørgsmålet du aldrig stiller om højttalere, selvom du burde

Når vi handler i supermarkedet, vil vi gerne vide, hvad varerne består af.

Er der f.eks. tomater i ketchup´en?
Har kyllingen gået frit?
Er æblerne sprøjtet?
Og så videre.

 

Vi vil gerne vide, om producenten af varen, har samme interesser som os.

 

Men folk, der køber højttalere, stiller aldrig det helt enkle spørgsmål:

 

Hvem har lavet lyden i de højttalere?

Hvem har ansvaret for den lyd, der skal levere min musik de kommende 10-12 år?

 

Er det en gammel hippie, der har brugt Shu-Bi-Dua, til at trimme lyden på plads?

 

Eller måske en 62-årig, der elsker Led Zeppelin og aldrig kunne finde på, at høre en eneste af de artister,
du holder af?

 

Sagen er, du aner det ikke.

 

Højttalere til tusindvis af kroner sælges med færre oplysninger om varens tilblivelse, end når du køber en kylling i supermarkedet.

Jeg synes ikke det er OK, at være så uambitiøs. Det kan gøres bedre.

 

IMG_3914-small-1024x594

Hos System Audio fortæller vi gerne, hvordan vi skaber vores lyd

Vi bruger vores medarbejdere som testpanel, men har også en uafhængig gruppe af musikere og musikelskere til at teste vores højttalere.
Over 100 uafhængige testpiloter skal vende tommelfingeren op, før vi starter produktionen af en højttaler.

 

Testpersonernes opgave er, at afprøve højttalerne med et hav af musikeksempler og stilarter.
Vi går efter lyden og fortæller gerne, hvad anmelderne mener om vores produkter.
Faktisk har vi 144 tests og bedømmelser liggende på vores hjemmeside.
Og deler dem hellere end gerne.

 

 

Del denne side
Ole Witthøft
Ole er System Audio's grundlægger. Hans 3 store passioner er musik, teknologi og design. Ole er altid dybt begravet i nye projekter, og han færdes både i modelværkstedet, på lageret, bag computeren eller på alverdens bonede gulve.

Slut dig til tusindvis af musikelskere!

Få de bedste historier om lyd
Tilmeld Blog EN (#8)