Produktets reelle fødsel finder først sted, når vi har sikret os, at vi kan producere mere end to styk. Altså når vi går fra prototype til prøveproduktion. Læs med, og hør om gamle dage og højttalerens kommende navn.

I begyndelsen af 80´erne arbejdede jeg hos HiFi Sound Import i Ny Østergade i København. Jeg var 17 år. Butikken var en højttalerforretning og på flere måder et forfærdeligt sted, men den havde et specielt værksted, hvor vi reparerede og håndbyggede højttalerenheder. Her sad jeg og to andre og reparerede højttalere dagen lang, og jeg fik for første gang løftet sløret for højttalerens forunderlige verden. Jeg glemmer aldrig min første arbejdsdag, hvor jeg først blev sat ved en maskine, hvor man kunne lave svingspoler. Svingspolen er en komponent i højttaleren, som det elektriske musiksignal løber i gennem. Den består af en cylindrisk form, der har en spole viklet rundt om. Det er ikke så nemt at vikle en god spole, for spolens tråd skal ligge rigtig tæt og stramt, men omvendt må tråden heller ikke knække, når man vikler den på. Så er det nemlig forfra, og derfor er det lidt af en kunst at lave en god spole. Allerede på min første arbejdsdag skulle jeg samle min første højttalerenhed, og jeg fik virkelig en overraskelse, da jeg opdagede hvor nøjagtigt svingspolen skal sidde i højttalerens magnet. Min chef satte nemlig – meget pædagogisk – musik på min første højttalerenhed, mens den blev samlet, og det var helt tydeligt at høre, når svingspolen sad rigtigt i magneten. Særdeles tydeligt, faktisk! Jeg sad med mine bare næver og skubbede magneten et par tiendedele af en millimeter den gale vej og klangen blev mærkelig og lukket. Men i den helt rigtige position klingede musikken klart og frit. Det var en god måde, at få en ung mand til at forstå, at her er et arbejde, der er værd at gøre godt.

Lim er noget af hemmeligheden

I den efterfølgende tid fik jeg flere højttalerenheder mellem hænderne, end de fleste når at se på et helt liv og jeg fik et kig ind i deres forskellige konstruktioner. En af hemmelighederne i gode højttalere viste sig at være noget så uventet som lim. Det findes i alle tænkelige afskygninger, lige fra næsten-flydende til hårdt som sten. Noget lim tørrer på et øjeblik, mens andet skal have tid til at hærde. Noget skal udsættes for særligt lys eller varme osv. og lim binder forskelligt på forskellige materialer. I denne sammenhæng er det interessant, at lim har varierende akustiske egenskaber, og dermed påvirker limen højttalerens lyd. En sjov lærdom var f.eks., at nogle diskanthøjttalere ikke må samles med direkte kontakt mellem svingspolen og membranen. Der skal ligesom være en vulst af lim, der adskiller dem, for hvis svingspolen har direkte kontakt til membranen, får diskanthøjttaleren et kraftigt peak og kommer til at lyde hidsig og anmassende. Her virker limen dæmpende. I min tid hos HiFi Sound havde jeg alle typer højttalere mellem hænderne: Bånddiskanter, Lowther fuldtoner, compression-drivere, højttalere til musikinstrumenter og selvfølgelig enheder til HiFi–højttalere i læssevis. Men der var særligt én, som jeg byggede igen og igen.

Richard Allan New Golden 8. Den kan næsten hvæse af dig! Så hidsigt lyder den, indtil det orange lærredsophæng bliver malet med noget klistret stads, der tæmmer lyden.

Richard Allan New Golden 8

Butikken i København var importør af de britiske Richard Allan højttalere, men nogle af højttalerenhederne blev faktisk samlet på værkstedet i Ny Østergade. En af dem var en 8” fuldtone-enhed, der hed New Golden 8. Dem byggede jeg rigtig mange af, og belært af de kolossale forskelle på limtyper, begyndte jeg at eksperimentere med hvordan New Golden 8 kunne modificeres. Jeg ville nemlig gerne lave et par rigtig gode eksemplarer til mig selv en dag. En af de kritiske detaljer var ophænget af lærred. Det skulle males med noget klistret stads, der ikke rigtig hærdede. Inden man malede det på, lød højttaleren nærmest hvæsende som en vred kat, men belægningen gjorde lyden mere afbalanceret. Hvis man altså ikke kom til at smøre for meget på. Så blev lyden nemlig kedelig. Jeg eksperimenterede også med limen, der fastgør svingspolen til højttalerens to membraner, og jeg prøvede med succes at vikle svingspolen på en form af papir. Jeg eksperimenterede med forskellige støvhætter, coating af membranens kant og forsøg med at lade membranen stå natten over i en flad skål og suge lim op omkring membranens hals, dagen før højttaleren skulle samles. New Golden 8 blev udsat for lidt af hvert. Jeg vil gerne indrømme, at jeg lavede eksperimenterne uden tilladelse fra min chef. Det betyder, at nogle af de New Golden 8, der blev solgt i butikken, ikke var helt som de skulle være, for at sige det pænt. Heldigvis fik jeg ingen klager, og kunderne vidste naturligvis ikke, hvad de ikke fik. De betalte bare. Jeg synes, at jeg med tiden fik gjort min udgave af New Golden 8 noget bedre end den britiske original, men det er naturligvis en påstand. Dagens pointe ligger nu også et andet sted.

Prøveproduktionen består af 10 højttalere, der er bygget 100 %ifølge projektets tegninger. Spørgsmålet er, om vi har fået det hele med på tegningerne?

Fra prototype til prøveproduktion

Højttaler Q113 Evolution findes nu ikke kun som prototyper, for der er bygget 10 helt færdige højttalere i en prøveproduktion. Formålet med prøveproduktionen er at se, om vi har været tilstrækkeligt gode til at specificere hvordan højttalerne skal bygges eller om der er smuttet en detalje i en tegning osv. Det skulle jo nødigt gå som i Ny Østergade, hvor der kun var én person der kendte opskriften på en New Golden 8! Her vil vi gerne have dokumenteret det hele. Prøveproduktionen er endnu en lille eksamen for Q113 Evolution, for vi har nu forladt prøveværkstedet og har flyttet arbejdet over i produktionsafdelingen.

Membranen har 10 slidser, der fyldes med to klæbrige substanser. Det sker med håndkraft i en nøje beskrevet proces.

Meget klister at holde styr på

Produktionen af højttalerenhederne sker i en blanding mellem industri og håndværk. Mange af delene er fremstillet på maskiner, men den egentlige samling, samt flere af de afgørende detaljer, udføres i hånden. Bashøjttalerens membran har eksempelvis 10 gennemgående slidser, der hver især skal fyldes med en klæbrig substans. Faktisk, skiftes der mellem to slags dæmpemasse, der påføres skiftevis i hver anden slidse. Hertil kommer at selve samlingen af bashøjttaleren sker ved hjælp af flere andre limtyper, og det er vigtigt at hver enkelt limtype bruges det rigtige sted. Ellers dur det ikke.

Kantsmøring. Mængden af den påførte dæmpemasse styres ved hjælp af en injektionssprøjte.

Injektionssprøjte sikrer ensartetheden

En af de specielle detaljer ved bashøjttaleren til Q113 Evolution, er dens specielle kantsmøring, der påføres når højttaleren er færdigbygget. Formålet med kantsmøringen er, at dæmpe en resonans, der opstår i overgangen mellem membranen og højttalerens gummiophæng. Doseringen af den flydende dæmpemasse er imidlertid kritisk, og derfor har Scan Speak fundet en løsning, hvor kantsmøringen udføres med en injektionssprøjte. Det sikrer at der påføres den samme mængde dæmpemasse hver gang.

Kontrolmåling. Til venstre ser du bashøjttaleren monteret i et målekammer. Til højre ser du skærmbilledet på målecomputeren og de forskellige parametre, der måles på.

Alle højttalerenheder kontrolmåles

En af de ting, der sker i prøveproduktionen er, at der opsættes en række kriterier, som man efterfølgende kan måle på i en forholdsvis ukompliceret måleopstilling. Kontrolmålingen skal opfange, at højttaleren er bygget rigtigt og overholder en række tolerancer. Selve måleproceduren resulterer i, at et felt på computerskærmen lyser rødt eller grønt, for henholdsvis afvist eller godkendt. Hvis højttaleren afvises, kræves der en undersøgelse af årsagen og at højttaleren derefter bygges om.

Måling på reference. Ved prøveproduktionen udtages et par referencer, som der laves gennemgribende målinger på. Det skal sikre kvaliteten i fremtidige produktioner.

Reference sikrer ensartetheden

Selv i en industrialiseret verden kan man forestille sig, at der kan ske et skred i produktkvaliteten, hvis man ikke har noget, der kan holde den fast. Man kan ligefrem forestille sig, at en bevægelse i kvaliteten kan medføre, at produkter fra et bestemt batch bliver bedre end alle andre, uden nogen ved hvorfor. Det er formentlig produktionsvirksomhedernes værste mareridt. På Q113 er prøveproduktionen brugt til udtagelsen af nogle reference-enheder, som er blevet gennemmålt på forskellige måder. Referencerne gemmes for tid og evighed, for at kontrollere at fremtidige produktioner kører ligesom den første. Og at de fremtidige højttalere bliver som de er tiltænkt.

Overfræser. Bashøjttaleren støder på en afstivning inde i kabinettet og kan ikke monteres. Noget af afstivningen fræses bort og tegningen af kabinettet rettes efterfølgende.

Bashøjttaleren passede ikke i kabinettet

Det viste sig desværre, at vores samletegninger over de komplette højttalere ikke var præcise nok, for da de første højttalere skulle samles kunne vi ikke få bashøjttalerne helt ind i kabinettet! Bashøjttalerens magnet stødte på afstivningen inde i kabinettet, og vi måtte lave en opstilling med en overfræser, for at fræse lidt af afstivningen. I sådan et tilfælde priser man sig lykkelig for at køre en prøveproduktion, for det havde da været et helvede at bygge 100 kabinetter om! Nu kunne vi nøjes med at tilrette 10 kabinetter, rette tegningerne og tørre en beskeden mængde sved af panden.

Delefiltret er ikke længere en fuglerede, men er derimod monteret på en rigtig printplade. Spolerne er opgraderet til luftspoler. Kan lytteholdet mon høre forskel?

Luftspoler i delefiltret

Den eneste ændring, der reelt adskiller prototyperne fra prøveproduktionen, er at delefiltrene nu ikke længere hænger i nogle lange ledninger efter højttalerne, men er monteret på rigtige printplader af glasfiber med korte ledninger. Hertil kommer luftspoler. Der er ikke jernkerner i spolerne, som der var på prototyperne, og jeg har faktisk indført luftspolerne, uden at have hørt forskellen først! Det siger sig selv, at lytteholdet skal prøve at høre det. Men hvad er din erfaring? Har du lavet en lignende test?

Opkaldes efter en hurtig og smidig jæger

Det er en helt utrolig fornemmelse, pludselig at se 10 færdige højttalere stå side om side, efter mange måneders arbejde med nogle få prototyper. Det er fantastisk, at tænke på alle de ting, der er sket i dette projekt, for vi har virkelig været vidt omkring. Men projektet er ikke færdigt, før gulvhøjttaleren og væghøjttaleren er færdige. Projektet begyndte som en drøm om at bygge en højttaler, men det er endt som en familie af højttalere. Højttaler Q113 har i mange måneder været navnet på dette projekt. Og sådan fortsætter det. Her bag kulisserne, hvor vi snakker ingeniørsnak, bliver højttalerprojektet ved med at hedde Højttaler Q113. Men ude i den store verden er det noget andet. Her skal højttalerfamilien have et navn og hvad er mere naturligt, end at opkalde højttalerfamilien efter en jæger, der ligesom Q113 kommer vidt omkring? Valget er faldet på Pandion. Det latinske navn på den fascinerende fiskeørn. Det betyder, at Q113 Evolution vil blive omtalt udenfor Ingeniørens rammer, som højttaleren Pandion 2, mens projektet fortsætter som Højttaler Q113, her på Ingeniøren hvor den er blevet til. Håber du synes om navnet.