DELTA er en uafhængig organisation, der er specialiseret i at afprøve produkter af næsten enhver tænkelig slags. Vores Q113 er dog de første højttalere, der skal gennem en blindtest. Testen foregår i specialafdelingen SenseLab og det bliver virkelig spændende!

”Guuud, hvor er den nye duft bare fantastisk”, udbryder kvinden i parfumeafdelingen. Men parfumen er den samme som altid. Det er bare navnet, indpakningen og reklamen, der er forandret. Kvinden duftede, med andre ord, til markedsføringen og ikke til parfumen. Ovenstående er et tænkt eksempel, men du har sikkert haft lignende oplevelser. Det kan f.eks. være rødvinen til Kr. 400.-, der står ved siden af den til Kr. 50.-. Smager dyrere vin bedre, eller afspejler den højere pris bare at vinen kommer fra en mindre mark? Afspejler prisen måske markedsføringsomkostningerne? Kan man overhovedet adskille de sindrige mekanismer, der er med til at give os et indtryk af et produkt og hvem sætter standarden for godt og skidt? Det fremgår i hvert fald ikke af produktet.

DELTA’s foyer. Her mødes du med de ord, der fortæller hvad der foregår i virksomheden.

Vi vil adskille lydoplevelsen fra alle andre indtryk

DELTA beskæftiger sig på nuværende tidspunkt ikke med duft– og smagsindtryk, som i eksemplerne ovenfor, men deres særlige SenseLab er specialiseret i afprøvning af lydprodukter af mange slags. I SenseLab finder du specialindrettede lytterum, et hold af testspecialister og et specialtrænet lyttepanel, bestående af personer med en sublim hørelse. Her er de fire Q113-højttalere nu stillet op, og vil som de første højttalere i Danmark blive vurderet af SenseLab’s uvildige og skarpe panel. 10 af Ingeniørens læsere er også inviteret med for at deltage i den spændende test, hvor lyden fra højttalerne er det eneste element testpersonerne bliver bekendt med. Ved at adskille lyden fra alle andre indtryk, så som konstruktion, pris og design, forventer jeg dels at få en vurdering af projektets højttalere i forhold til hinanden, men også en vurdering af hvor pålidelige vores egne testresultater er. Blindtesten af Q113-højttalerne foregår helt uden min indblanding, og derfor vil jeg i de kommende afsnit give ordet til Torben Holm Pedersen, der har en master i akustik og er senior teknologi specialist i SenseLab. Torben vil føre dig gennem en introduktion til DELTA og en præsentation af faciliteterne i SenseLab. Herefter følger en gennemgang af selve den test som Q113-højttalerne bliver udsat for, samt en præsentation af testresultatet. Herefter tager jeg over igen, dels for at vurdere resultaterne, dels for at drage nogle konsekvenser for projektet. Torben vil, efter bedste evne, være til stede for at besvare spørgsmål på bloggen. Jeg vil alligevel gentage, at du nu er vidne til noget, der normalt ikke gives indblik i og da slet ikke i real time i det offentlige rum! Jeg ser frem til en rejse, der (måske) fører til et nyt og ukendt sted.

Jeg giver nu ordet til DELTA SenseLab

En kort præsentation: DELTA er en uafhængig og selvejende virksomhed, der har til huse i Forskerparken Scion-DTU i Hørsholm og som beskæftiger i alt 270 medarbejdere. DELTA er resultatet af sammenlægning af en række mindre institutter, hvoraf det første var Lydteknisk Laboratorium fra 1941. DELTA er et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS) godkendt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. DELTA arbejder bredt med test og rådgivning bl.a, indenfor elektronik, informationsteknologi, mikro- og nanoteknologi, lys og optik samt akustik. Mest relevant i denne sammenhæng er SenseLab-afdelingen, hvor vi er 6 personer der på fuld tid arbejder med lyttetest af forskellige signalbehandlingsalgoritmer og produkter inden for audio, høreapparater, telekom, produktlyd og miljø (støj). Læs mere om SenseLab her .

Om selve lyttetesten

Der udføres en test til karakterisering af lyden fra hver højttalertype samt en præferencetest. Begge tests udføres som blindtests hvor hvert stereosæt på skift sammenlignes med et sæt referencehøjttalere med en fast placering i rummet. Det eneste formål med referencehøjttalerne er at de skal virke som ”anker” for bedømmelserne. Referencehøjttaleren har en jævn frekvensgang i et frekvensområde der matcher testemnerne og udgår i af bedømmelserne i sidste ende. Der lyttes på skift og efter eget valg på referencehøjttalerne og testemnerne. Omskiftningen mellem reference – og testhøjttaler sker ”on the fly” uden andre hørbare effekter end de forskelle som højttalerne giver anledning til. Forskellen for den pågældende attribut mellem referencehøjttaleren og testhøjttaleren angives som svar. Denne metodik forhindrer at resultatet påvirkes af rumakustiske forhold når testhøjttalerne med forskellig placering i rummet sammenlignes direkte.

Blindtest. Højttalerne gemmer sig bag det tynde stof og testdeltageren kan udelukkende vurdere lyden.

En kvalificeret objektiv lyttetest til karakterisering af lyden kræver seks forskellige ingredienser og udføres med trænede lyttere:

1. Et lytterum. SenseLabs lytterum med indre mål på L: 7,8m, B: 4,7m og H: 2,6m og er opført efter kasse-i-kasse princippet for at give god lydisolation. Det inderste rum er vibrationsisoleret fra det yderste. Rummet opfylder standarderne EBU Tech 3276 og ITU-R BS.1116-1 til multikanals højttaler lyttetest. Det betyder bl.a. meget lav baggrundsstøj og en frekvensuafhængig efterklangstid (så der ikke sker en farvning af lyden) på ca. 0,2 sekunder over 160 Hz og svagt stigende mod lavere frekvenser.

2. Et lyttepanel. SenseLab har et trænet panel der bruges til lyttetesten på Q113. Det består af 30 udvalgte og trænede lyttere hvis performance vi overvåger løbende. Der er bl.a. akustikstuderende, tonemestre, musikere og andre der arbejder professionelt med lyd, men også “almindelige mennesker” med gode ører. Denne test udføres med 15 af disse og vi supplerer med 10 interesserede lyttere fra Ingeniørens læserskare.

3. Udstyr og software til blindtest. Vores lyttetest afvikles automatisk med software som præsenterer lyd-samples i tilfældig orden til alle lyttere. Lytternes bedømmelser foretages på en brugerflade som i dette tilfælde projekteres op på et lærred fra en projektor uden for rummet. Herved undgås akustiske refleksioner fra en skærm fysisk placeret i rummet.

4. Egnede musikeksempler. Lydeksemplerne skal udfordre de karakteristika/attributter der bedømmes. Man kan jo f.eks. ikke bedømme basgengivelse af et musikudsnit med en piccolofløjte osv. Vi har været nødt til at begrænse os men har til denne test valgt: Artist: Jennifer Warnes, Album: Famous Blue Raincoat, Track: Bird on a Wire, Artist: Karina Gauvin, Luc Beausejour, Album: Bach: Little Notebook for Anna-Magdelena, Track: Willst du dein Hertz mir schenken og Artist: Paula Cole, Album: This Fire, Track: Tiger

5. Relevante, objektive og veldefinerede attributter. Højttalernes karakteristika skal bedømmes i forskellige dimensioner. Der findes mange måder at beskrive lyden på, men til denne slags test skal de valgte deskriptorer eller attributter opfylde forskellige krav, bla. a) Skal kunne forstås og bruges ensartet af assessorerne b) Belyse forskelle mellem testemnerne c) Begrænset overlap mellem attributter d) Være endimensionale, ikke kombinationer af udtryk e) Have relevans for præference f) Skal kunne kommunikeres uden ”slang” SenseLab er ved at udvikle et generelt sæt af attributter til højttalertest. Arbejdet er ikke færdigt, så vi har valgt attributter ud fra vores erfaring og prøvelytninger snarere end fra et veldokumenteret sæt af attributter.

6. Statistisk viden og værktøjer – så grundlaget og signifikansen for de konklusioner, som uddrages fra testen, er på plads og kan retfærdiggøres.

Bag stoffet. Højttalerne skiftes ud, mens testdeltageren holder pause udenfor lytterummet.

Ud over en karakterisering af lyden laver vi også en præferencetest Denne test er subjektiv og bør ideelt set udføres med forbrugere udvalgt fra det relevante kundesegment. Der skal normalt bruges flere lyttere end i de ovenstående tests og der vil ofte optræde grupperinger (clusters) som evt. kan findes i en statistisk cluster-analyse. Det er populært sagt at spørgsmål om at nogen fortrækker røde og andre fortrækker grønne æbler. Vi må forvente at der f.eks. kan være forskellige klangmæssige præferencer, men antallet af lyttere vil formentlig være for lille til at vi kan udrede dette systematisk. Testen er godt i gang, og afvikles over de næste par uger. I næste uge følger en beskrivelse af de attributter højttalerne bedømmes på.