Han har mødt musikkens stjerner. Nu kan du møde ham på højttalerfabrikken
Spread the love
Facebook
0
Google+
0
Twitter
LinkedIn
0
Forfatter Jan Poulsen spreder stjernestøv, når han holder sine foredrag. Han har mødt David Bowie, rejst med Dizzy Mizz Lizzy og han kender talrige af musikkens stjerner. Men på lørdag holder han foredrag på højttalerfabrikken.
Det er femte gang, vi holder plademesse på højttalerfabrikken. Og det er femte gang Jan Poulsen er til stede under hele arrangementet.
Mød ham allerede når plademessen slår dørene op kl. 10.00. Her kan du få en sludder og høre fascinerende historier fra musikkens verden.
Jan har sin faste plads på højttalerlageret. I midten af det hele. I selskab med sine bøger og folk, der elsker musik.
Her er et godt tip. Sig dav til Jan og spørg ham: Hvad sker der for tiden?
På den måde åbner du døren til Jans fantastiske verden og hans generøsitet med at dele ud af den.
En samtale med Jan vil berige dig med sjov og alvor.
Men der er mere endnu.
Kl. 12.15 holder Jan Poulsen et af sine elskede foredrag. Denne gang handler det om punk, der har har 40 års jubilæum i Danmark.
Folk lytter intenst, når Jan fortæller
Jan var selv punker
Som teenager var Jan Poulsen selv var en del af 70’ernes punkmiljø i København. Han vil fortælle om de spændende år, hvor der blev vendt op og ned på mange ting.
Han vil komme ind på, hvordan det danske punkmiljø skilte sig ud fra miljøet i andre lande, og han vil naturligvis spille nogle af de første – og i dag meget sjældne – danske punkplader.
Jan Poulsen har skrevet bøgerne ’Under En Sort Sol’ om Sods/Sort Sol samt ’Something Rotten!’ om hele scenen fra 1977-85.
Begge bøger er udgået, men Jan Poulsen har gemt de sidste eksemplarer til sit besøg på plademessen, hvor han sælger dem til en særlig messepris.
Jans foredrag indholder altid eksempler på den musik, han taler om
Det siger Jan Poulsen om punkens fødsel i Danmark
Det var ikke til at tage fejl af, da punken i sidste halvdel af 1970’erne ramte samfundet. Lyden af det kreative knytnæveslag runger stadig.
Dansk punk blev født under Sex Pistols’ koncerter i København i juli 1977, hvor bl.a de fire medlemmer af Sods var til stede. Nogle måneder senere stod de selv på scenen, nogle år senere skiftede de navn til Sort Sol, og yderligere nogle år senere blev de folkeeje.
Den tidlige danske punk var mere end Sods. Det var en række unge bands, der ville det anderledes og hverken sagde ”nå” eller tog nej for et svar. Musikken var en højeksplosiv cocktail af oprør, af ord og lyd og ikke mindst af attitude.
Ole er System Audio's grundlægger. Hans 3 store passioner er musik, teknologi og design. Ole er altid dybt begravet i nye projekter, og han færdes både i modelværkstedet, på lageret, bag computeren eller på alverdens bonede gulve.