Ole Witthøft

Endelig: Nu er topklasse lyd blevet billigere og trådløs

Oplev din musik i sublim kvalitet, uden at fylde stuen med kabler og apparater og uden det koster en formue.

Du har indtil nu kun haft én mulighed, hvis du ville opleve din musik i en fantastisk naturtro kvalitet: Du kunne købe et kostbart musiksystem med eksotiske apparater, specialbyggede kabler og specielle højttalere.

Nu findes der en ny vej til store musikoplevelser. Den er væsentligt enklere, lettere at leve med … og ikke mindst: billigere end et High End musiksystem.


Digitale, trådløse højttalere fra System Audio

SA legend silverback er en familie af digitale, trådløse højttalere og et teknologisk gennembrud.

Her behøver du kun en smartphone, et par trådløse højttalere og en lille digital kontrolenhed, for at opleve din favoritmusik i fantastisk High Definition kvalitet.

Du har ikke brug for andet, for at få musikoplevelser af højeste karat.

Du behøver ikke længere en forstærker, forskellige afspillere eller højtalerkabler.

To højttalere og en lille digital kontrolenhed er alt, hvad du har brug for.

En løsning med SA legend silverback er væsentligt billigere end et High End musiksystem og du sparer endda op til 80 % strøm.

SA legend 40 silverback er kåret til Årets Produkt i Norge, Årets trådløse højttaler i Tyskland og har vundet den respekterede Diapason d’Or i Frankrig.

SA legend 5 silverback har vundet den eftertragtede EISA Award, som verdens bedste trådløse højttaler.


Alle i familien kan være med

Ethvert medlem i familien kan betjene et musiksystem med SA legend silverback. Du skal kun bruge din smartphone eller tablet for at spille musik, radio eller hvad du har lyst til. Mere skal der ikke til. Du behøver ikke at lære en ny brugerflade at kende.

Du streamer ved hjælp af Chromecast fra din Android-enhed eller med Airplay fra din Apple. Begge teknologier er allerede integreret i din smartphone og giver bedre lydkvalitet end CD.

Du kan også streame ved hjælp af Bluetooth eller Spotify Connect, der begge er lette at bruge.

Alle disse teknologier er allerede indbygget dette system.


Mange tilslutningsmuligheder

Selvom verdens underholdning er flyttet på internettet er vi stadig mange, der elsker vores vinylplader og CD’er eller nyder højopløst musik fra computeren eller vores egen server. Alle disse formater kræver at lyden sendes via et kabel.

Her er Stereo Hub den digitale kontrolenhed, der fungerer som samlingspunktet, hvor du tilslutter alle de forskellige lydenheder, der bruger kabel.

Du tager dermed ikke afsked med de traditionelle lydformater, når du opgraderer til digitale og trådløse højttalere.

Du får mere ud af dem end nogensinde før.

Stereo Hub modtager også lyden fra dit TV, så du også får glæde af højttalernes fremragende lyd, når du ser TV eller streamer film.

Du kan bruge alt dette:

  • Dit Apple produkt (trådløst via Airplay)
  • Dit Android produkt (trådløst via Chromecast)
  • Din pladespiller (via ekstern pladespiller-forstærker)
  • Din CD (coax eller analog indgang)
  • Din computer eller server (USB Audio)
  • Dit TV (HDMI ARC eller optisk indgang)
  • Bluetooth
  • Spotify Connect

En stue uden højttalerkabler og HiFi-udstyr, men fyldt med fantastiske musikoplevelser

Musikken og oplevelsen er hovedpersonerne

Stereo Hub behøver ikke at stå et synligt sted. Du kan gemme den væk, hvis du vil.

Den medfølgende fjernbetjening fungerer ved hjælp af radiobølger og du behøver ikke at pege med den, for at kontrollere lyden.

Du kan være op til 20 meter væk fra Stereo Hub (og i et helt andet rum) og stadig regulere lydstyrke osv.

Stereo Hub kobles til dit netværk ved hjælp af app’en Google Home, første gang du slutter den til.

På den måde bliver dine SA legend silverback en integreret del af dit smarte hjem, hvor du f.eks. styrer lys, energiforbrug, underholdning osv. i alle boligens rum.

Med Google taleassistent kan du betjene systemet med din stemme.

Alle SA legend silverback højttalere er forberedt til at indgå i en trådløs 7.1 hjemmebiograf med tabsfri ukomprimeret 24/96 High Definition lydkvalitet, hvis du skulle ønske det.

Alle disse muligheder gør, at du kan opleve musik og film på den måde, du har lyst til og med fantastisk lydkvalitet.

Hvis du allerede i dag har et analogt musiksystem, men gerne vil opgradere til Silverback-teknologien på et senere tidspunkt, kan du købe højttalerne i den passive udgave, der hedder SA legend.

De er bygget til at fungere med dit analoge musiksystem og kan senere opgraderes til Silverback.

SA er det eneste mærke, der giver mulighed for en smertefri overgang mellem gammel og ny teknologi.

Lidt om baggrunden for SA legend silverback

Vi kan i dag streame musik fra vores smartphones i en højere kvalitet end vi nogensinde har oplevet den gennem noget fysisk medie.

Hundredvis af millioner af sange er tilgængelige via streamingtjenesterne, og flere af dem leverer musikken i en højere kvalitet end både CD og vinyl.

Internettet og vores wifi kan fuldt ud transportere alle de data der kræves, for at hele musikken kan ankomme i sit fulde omfang hjemme i vores stuer. Uforandret og ufarvet, for at give os en førsteklasses musikoplevelse.

Vi har kun manglet en teknologisk opgradering af de traditionelle analoge apparater, højttalere og kabler, for at få den fulde oplevelse af musikken.

SA legend silverback er den opgradering.

Årets trådløse højttaler i Tyskland. Her modtager undertegnede det synlige bevis på vores bedrift

Den største nyhed indenfor lyd i 40 år

Fantastiske lydoplevelser har tidligere været forbeholdt dem, der var villige til at betale mange penge for et kostbart analogt musiksystem.

Sammensætningen af musiksystemets apparater krævede (udover penge) en del viden og lyst til f.eks. at afprøve forskellige kabler, for at afgøre deres indflydelse på lyden.

Entusiaster har altid vidst, at disse eksperimenter højst ville resultere i et godt kompromis, for det perfekte kabel findes ikke. Det er hele charmen (men også begrænsningen), når det handler om analog teknologi.

Digital teknologi er mere kompromisløs.

  • Med WiSA-teknologi kan vi overføre musiksignalet trådløst og digitalt i High Definition kvalitet, uden at miste musikalsk information og helt uden at ændre lyden, sådan som et kabel gør det i et analogt musiksystem
  • Højttalernes digitale delefiltre arbejder tabsfrit og med en fantastisk pålidelighed, der ikke findes i traditionelle analoge delefiltre
  • SA legend silverback højttalerne har op til 4 indbyggede forstærkere i hver højttaler med en samlet effekt på op til 560 Watt
  • Hver enkelt forstærker er skræddersyet til at drive netop det højttalerelement, som den er forbundet med
  • Med Digital Signal Processering udvider vi højttalerens arbejdsområde, så den gengiver et større toneområde, end en passiv højttaler er i stand til
  • Digital styring sørger for, at vi hører alle musikkens instrumenter, selvom vi spiller lavt
  • Med vores digitale rumkorrektion, SA Room Service, tilpasser vi højttalerens lyd til stuens akustik, så du får en mere autentisk musikoplevelse
  • Med RAM TWEAKS er du opdateret med teknologiens seneste muligheder

Gennemført digitalisering er med produkter som SA legend silverback den største opgradering indenfor lyd i 40 år.

Ingen anden teknologi har medført et så stort fremskridt indenfor lydkvalitet, brugervenlighed og pris.

Folk der elsker god lyd har ventet på dette øjeblik siden vi begyndte at indspille musikken digitalt i 80’erne.

Nu kan du opleve hele fremskridtet med dine egne ører.

Se hele SA legend silverback familien af trådløse højttalere

Del denne side
Ole Witthøft
Ole er System Audio's grundlægger. Hans 3 store passioner er musik, teknologi og design. Ole er altid dybt begravet i nye projekter, og han færdes både i modelværkstedet, på lageret, bag computeren eller på alverdens bonede gulve.

Slut dig til tusindvis af musikelskere!

Få de bedste historier om lyd
Tilmeld Blog