Ole Witthøft

Se vores fantastiske år. Her er højdepunkterne fra 2016 på højttalerfabrikken

Vi laver højttalere, fordi vi elsker musik. Siden 1984, har vi designet og udviklet højttalere, der får dig tættere på musikken. Vi lever og ånder for fantastiske lydoplevelser og her er et tilbageblik på vores 2016.

 

Men højttalere er mange ting.

 

Det er faktisk slet ikke sikkert, at vi mener det samme, når vi taler om højttalere.

 

For os, er en højttaler ligesom en god bog eller en god film.

 

Det er umuligt at slippe den.

 

En god højttaler formår at involvere dig i musikken, så du får lyst til at høre mere.

 

Og “mere” … er bestemt et ord, der passer godt til vores 2016.

 

I 2016 tilføjede vi mange nye kapitler til vores historie.

 

Det sker igen i 2017!
Men først et tilbageblik på et fantastisk 2016 …. med store og små begivenheder i en tilfældig rækkefølge.

 

Tusind tak, fordi du følger os her på bloggen og Godt Nytår!

 

(Tilmeld dig bloggen her, hvis du vil være sikker på, at få vores nyheder)

 

auto-sense-2

 

Vores trådløse højttalere tænder nu automatisk (og lyder endnu bedre)

 

Bare start musikken – så tænder højttaleren sig selv. Det er det smarte ved Autosense, som er den teknologi, vi siden begyndelsen af 2016 har bygget ind i de prisvindende SA saxo 1 active og SA saxo 5 active.

 

Ved samme lejlighed opgraderede vi forstærkeren til en kraftigere version med endnu bedre lyd.

 

pandion-enheder

 

Verdensklasse højttalerelementer til top-højttalere

 

Nye højttalerelementer til pandion-familien blev færdigudviklet i 2016, og du kan roligt have store forventninger. Det her er det vildeste, dine ører har hørt og det er stor ingeniørkunst.

 

Lyden er 8-10 gange renere, end du normalt hører fra en højttaler.

 

Musikken går 2 oktaver dybere og højttalernes store dynamik åbner for musikkens nærvær med en faktor 3. Det er ikke billigt at sætte rekorder, og derfor hører de håndbyggede pandion-elementer til i luksus-afdelingen.

 

sa-saxo-5-active-aarets-bedste-2016

 

SA saxo 5 active: Årets bedste trådløse højttaler

 

To højttalere og en mobiltelefon. Det er alt hvad du behøver, for at have et komplet trådløst musikanlæg.
SA saxo 5 active er Årets bedste trådløse højttaler og i 2016 kom den ud med en 6-stjernet test og i USA sagde de: “The SA saxo 5 active produced a surprisingly refined and elegant sound”.

 

Vores trådløse højttalere har  hele to gange scoret karakteren ”sehr gut”  i Tyskland, hvilket har placeret dem i ”Oberklasse”.

 

Det er vi oberklasse glade for.

 

sa-saxo-70-paa-lageret

 

SA saxo 70 blev Specielt Anbefalet

 

Den kan noget med musikken, den underholdende SA saxo 70. Nu er den tilmed Specielt Anbefalet af anmelderne.

 

Denne test fra Tyskland placerer den i Spitzenklasse!

 

2016-small

 

500 gæster gjorde plademessen voksen

 

Den 3. plademesse på højttalerfabrikken bød på foredrag, koncert, café og naturligvis 10.000-vis af vinylplader, og vores blog bugnede af hyggelige billeder af glade mennesker.

 

sa-pandion-30-loudspeaker-of-the-year7-front-page

 

SA pandion 30: Årets Højttaler i topklassen

 

Det var et stort øjeblik, da SA pandion 30 – højttaleren med den specielle historie – blev kåret til Årets Højttaler i den ambitiøse kategori: topklasse.

 

I USA falder de overrasket på halen over den smukke dansker med den utrolige lyd.

 

spil-dansk-5-small

 

Koncert sparer på strømmen. Ikke på oplevelsen

 

I forbindelse med SPIL DANSK-dagen holdt vi en rigtig vellykket koncert på højttalerlageret med elektro-pop-artisterne Rest in Beats.

 

Ud over den fede musik og den gode lyd, havde vi også en nørdet mission, der handler om strømforbug.

 

Læs om det på bloggen.

 

sa-saxo-5-1

 

Vi præsenterede en musikalsk charmetrold

 

Der er ikke noget mere befriende end en lille højttaler med stor lyd.

 

Vi har flyttet grænserne flere gange og vi er stolte af, at have gjort det igen i 2016 med SA saxo 5.

 

_60a4688-small

 

Vores mest ambitiøse højttaler nogensinde

 

SA pandion 50 er vores mest ambitiøse højttaler nogensinde.

 

Al musik bliver ny igen, når den leveres gennem denne musikalske tryllekunstner.

 

Den magiske musikformidler har lige nu fået sin første anmeldelse i Tyskland.

 

sa-talent-ws-wall-black-gril

 

En klassiker fyldte 10 år

 

I en verden hvor gadgets kommer og går, kunne denne højttaler fejre 10 års jubilæum.

 

Den er opgraderet 3 gange i sin levetid, men designet har altid været det samme.
Den fylder ikke mere end et A4-ark og du kan stille den på en hylde eller hænge den på en væg (med bare én skrue).

 

Lyden er altid overraskende og den har ærligt fortjent sit navn: SA talent.

 

kaehler-fugato-med-awards

 

Højttaler udviklet med design-ikon

 

Kähler Fugato er en bærbar, trådløs højttaler, som er udviklet i et samarbejde mellem design-ikonet Kähler og System Audio.

 

Det utraditionelle samarbejde blev i 2016 præmieret med innovationsprisen ICONIC AWARD og formgivningen vandt den eftertragtede Reddot Design Award.

 

Et vildt spændende, sjovt og lærerigt projekt.

 

_60a4905-small

 

Den bedste kompakthøjttaler vi har lavet

 

SA pandion 5 byder på en grænseoverskridende oplevelse af alle musikformer.

 

Den er skabt af SAs udviklingsteam i et åbent samarbejde med et panel af musikelskere.
Forbered dig på en overvældende og enorm musikoplevelse.

 

img_9806

 

138 nye testpiloter

 

Testpiloterne er et hold af mennesker, som vi lytter meget til.

 

De bliver bl.a. involveret i spændende afprøvninger af højttalere, spørgsmål om design, overvejelser om teknologi og lignende.

 

I 2016 kunne vi byde 138 nye testpiloter velkommen og vi har brugt deres uvurderlige input hele året.

 

Hvis du vil vide mere, kan du læse om testpiloterne her.

 

sa-pandion-50-10

 

Endelig højglans valnød

 

Vi har i længere tid arbejdet med at skabe en perfekt finish i ægte højglans valnød.

 

I 2016 lykkedes det at udvikle en metode, hvor det ægte træ og omhyggelige håndarbejde kommer frem på en smuk måde.

 

Den eksklusive finish kan nu ses i pandion-familien.

 

3-c-1

 

Samarbejde med folkeskole

 

Hvorfor skal jeg kunne læse, skrive, regne og samarbejde?
Spørgsmålet besvares ofte overfor børnene med abstrakte billeder af en tåget fremtid, så i 2016 prøvede vi for første gang at samarbejde helt praktisk med den lokale folkeskole.

 

Vi har givet børnene opgaver, hvor færdighederne fra skolen kommer i spil i den virkelige verden, og det bliver nok ikke sidste gang, vi ser en skoleklasse på fabrikken.

 

_60a4815-small

 

Opfinder sin egen kategori

 

SA pandion 20 er højttaleren, der ikke findes magen til.

 

Lyden er musikalsk og præcis, som på de bedste kompakthøjttalere, men den er også stor og ufarvet, som du kender det fra store gulvhøjttalere.

 

Det er ingen hemmelighed, at vi har store forventninger til SA pandion 20.

 

imag3344

 

Print selv en højttalerfod

 

Det er utrolig gavnligt for lyden, at vinkle en kompakthøjttaler en anelse mod lytteren.
En lille, enkel højttalerfod kan her gøre ligeså meget godt for lyden, som en dyrere højttaler.
Vi arbejder lige nu med flere løsninger, og en af dem bliver denne 3D-printede fod, som du kommer til at kunne downloade gratis fra System Audios hjemmeside.

 

Tilmeld dig vores blog og vær blandt de første, der får adgang til verdens første 3D-printede højttalerfod.

 

Foden bliver udviklet i et samarbejde mellem System Audio, vores testpiloter og eksperterne fra IT-Kompetence

 

sa-pandion-20-5

 

Effektiv mekanisk afkobling

 

Pandion-familien er den første, der præsenterer et nyt afkoblingssystem, hvor højttaleren hviler på en massiv klods af træ og aluminium, der er afkoblet fra underlaget ved hjælp af en gummimembran.
Den effektive mekaniske afkobling giver lyden klarhed og præcision.

 

De nye pandion-højttalere er også de første, hvor vi bruger vores egen ultimative højttalerterminal.

 

anja-k-4-small

 

4 små koncerter på højttalerfabrikken

 

I 2016 holdt vi 4 små koncerter, og der kommer helt sikkert mere fra den kant.

 

Tilmeld dig vores blog for at følge med.

 

Den hyggelige stemning på højttalerlageret er enestående og en af årets oplevelser var Anja Kickbusch, som vi tror du kommer til at høre mere til.

 

publikum-17

 

Den 4. plademesse blev den mest alsidige

 

Plademessen på højttalerfabrikken har fundet sit format og ingen anden plademesse minder om den.

 

Du shopper naturligvis mellem 10.000-vis af vinylplader, men du kan også komme til foredrag, høre livemusik, hænge ud i caféen, lære noget om pladespillere og en masse andre ting.

 

Den 4. plademesse blev den hidtil mest alsidige og du bør næsten nyde de her stemningsbilleder.

 

publikum-2-small

 

144 udmærkelser samlet på ét sted (30 år i anmeldelsernes søgelys)

 

I 2016 kunne vi markere årsdagen for den første test af en System Audio højttaler (i 1986).
Vi har derfor samlet 144 udmærkelser, produkttests og omtaler på ét sted.
Hold et vågent øje med siden. Den udbygges hele tiden.

 

Rigtig Godt Nytår!

 

 

 

 



Del denne side
Ole Witthøft
Ole er System Audio's grundlægger. Hans 3 store passioner er musik, teknologi og design. Ole er altid dybt begravet i nye projekter, og han færdes både i modelværkstedet, på lageret, bag computeren eller på alverdens bonede gulve.

Slut dig til tusindvis af musikelskere!

Få de bedste historier om lyd
Tilmeld Blog