Harold Rhodes og klaveret, der ændrede musikken
Ole Witthøft
Rhodes er manden bag en klang, du kender uden at vide det. Hvis du har hørt The Beatles, Stevie Wonder, Elton John, Michael Jackson eller Miles Davis, har du helt sikkert hørt Rhodes-lyden. Den klingende varme tone, der blev en signatur for jazz, soul og pop i årtier.
Jeg har lavet en playliste på Spotify og Tidal med fede eksempler på kendt musik, der bruger lyden af Rhodes.
Harold Rhodes blev født i 1910 i Californien. Han begyndte som klaverlærer og udviklede sin egen undervisningsmetode, der kombinerede klassisk teknik med jazzimprovisation. Under 2. verdenskrig blev han indkaldt til Army Air Corps og stod over for et problem: sårede soldater på felthospitaler kedede sig.
Hans løsning var at bruge musik som terapi.
Derfor bygger han et lille klaver, som man kan have liggende på maven. Det hedder Xylette og er lavet af reservedele fra flyvemaskiner. Tangenterne slår på metalstænger i stedet for strenge – og lyden er nærmest som et klokkespil. Over 125.000 soldater lærte at spille på disse instrumenter, og Rhodes modtager en Medal of Honor for sin indsats.
Efter krigen forsøger Rhodes at gøre klaveret elektrisk og bygge det i fuld størrelse, men han mangler en stærk partner, og her kommer Leo Fender ind i billedet – manden bag Fender-guitarerne. Fender elsker idéen og køber Rhodes’ firma i 1959, og derfor hedder det berømte klaver Fender Rhodes.
I starten er det mest jazzmusikere, der leger med lyden. Men i 1969 sker der noget stort: Miles Davis sætter et Rhodes-klaver foran sin pianist Chick Corea og siger: “Prøv det her.” Resultatet er albummet ’In a Silent Way’ – en milepæl i jazzhistorien. Herfra eksploderer populariteten. The Doors bruger det på “Riders on the Storm”. Stevie Wonder gør det til sin signaturlyd på “You Are the Sunshine of My Life”.
Elton John, Billy Joel, Herbie Hancock – alle vil have den varme, klokkeagtige tone.
I 1970’erne var Rhodes overalt. På et tidspunkt kunne man høre Rhodes-lyden i op mod 80 % af radiohits. Modeller som Mark I og Mark II blev standarden, og produktionen nåede op på 500 enheder om dagen. Quincy Jones kaldte Rhodes for “the sound of love”.
Men i 1980’erne kom synthesizeren – især Yamaha DX7 – og ændrede spillet. DX7 havde en digital “Rhodes”-lyd som preset, hvilket gjorde det nemt at efterligne klangen uden at slæbe et tungt mekanisk klaver. Den originale Rhodes blev gradvist skubbet ud, og produktionen stoppede i 1984. Harold Rhodes døde i 2000, 89 år gammel, mens han arbejdede på det ultimative Rhodes-piano. Det blev præsenteret i 2007 som Rhodes Mark 7, og i dag lever arven videre i MK8-modellen, der kombinerer den
klassiske lyd med moderne teknologi.
Rhodes-lyden har sat sit præg på nogle af musikhistoriens største øjeblikke. Her er et udvalg:
Rhodes havde flere store konkurrenter:
I 1983 kom den største konkurrent af alle: den digitale synthesizer Yamaha DX7. Dens piano-lyd blev så populær i 80'ernes popballader, at den næsten udryddede de tunge, mekaniske Fender Rhodes-klaverer fra hitlisterne.
I dag betragtes de dog ikke længere som konkurrenter, men som forskellige i en musikers palet, og mange moderne keyboards (som Nord Stage piano) indeholder emuleringer af dem allesammen.
Hør min playliste på Spotify eller Tidal og genopdag den fantastisk lyd af Fender Rhodes.