Gratis fragt I 45 dages returret I 7 års fabriksgaranti

Alle historier

24 dage, 24 sange, 24 små historier

Velkommen til vores musikalske julekalender! Hver dag i december åbner vi en ny låge med en ikonisk sang, en overraskende fun fact og en lille historie fra System Audio.

Vi deler en ny historie om en livsændrende sang på Facebook og Instagram.

På denne side opdaterer vi dagligt med den seneste sang.

Playlists

Lyt med på Spotify

Lyt med på Tidal

Læs mere om streaming

En sammenligning af lydteknologier

Inspiration til musikelskere i en digital verden

1.  December: “Bohemian Rhapsody” – Queen (1975)

En sang uden omkvæd, men med opera, rock og ballade i ét. Freddie Mercury skrev den som en mini-opera, og produktionen krævede over 180 overdubs – så mange, at båndene blev næsten gennemsigtige. EMI mente, den var for lang til radio, men Queen insisterede. Resultatet? Et globalt hit, en ikonisk musikvideo og en sang, der ændrede popkulturen.

Fun fact: Den afsluttende klaverakkord varer over 40 sekunder.

2. December: “Billie Jean” – Michael Jackson (1982)

Quincy Jones og Jackson brugte dage på at perfektionere trommelyden. Den ikoniske baslinje blev indspillet med en drum machine og analog synths – og blev grundstenen i Thriller-lyden.

Fun fact: Jackson dansede moonwalk første gang til denne sang.

3. December: “Take Five” – Dave Brubeck Quartet (1959)

En jazzklassiker i 5/4 takt – helt usædvanligt dengang. Produceret af Teo Macero, som også arbejdede med Miles Davis. Den blev en af de mest solgte jazzsingler nogensinde.

Fun fact: Den blev skrevet som en øvelse i mærkelige taktarter.

Vidste du at: Vores højttalere er kendt for præcis timing – perfekt til jazz, hvor rytmen er alt. Det er en del af vores DNA.

4. December: “Clair de Lune” – Claude Debussy (1905)

En klassisk perle, der har inspireret alt fra film til elektronisk musik.

Fun fact: Navnet betyder “Måneskin”.

5. December: “God Only Knows” – The Beach Boys (1966)

Brian Wilson brugte harpe, fransk horn og komplekse harmonier – og skabte en af pophistoriens smukkeste produktioner.

Fun fact: Paul McCartney har kaldt den “den bedste popproduktion nogensinde”.

System Audio

Prisvindende lyd siden 1984.

6. december: “Hyperballad” – Björk (1995)

Björk indspillede dele af vokalen udendørs for at fange stemningen.
Elektronisk musik møder islandsk poesi. Björk og Mark Bell fra LFO skabte en lyd, der føles både futuristisk og organisk.

7. december: “A Day in the Life” – The Beatles (1967)

To sange smeltet sammen med et orkestralt crescendo og en klaverakkord, der varer 40 sekunder.
Orkestret fik besked på at “spille så højt som muligt.”
Dette er vores musikalske julekalender med 24 sange og 24 historier om lyde, der har formet vores liv.

8. december: “Around the World” – Daft Punk (1997)

En sætning gentaget 144 gange – men hypnotisk og med det helt rigtige beat.
Musikvideoen visualiserer hvert instrument som en danser. Sangen blev skrevet af Guy-Manuel de Homem-Christo og Thomas Bangalter, mens de arbejdede på deres debutalbum, Homework, i deres hjemmestudie i Paris.
De valgte en minimalistisk tilgang og ønskede at skabe et nummer med en simpel, hypnotisk groove inspireret af disco og funk.

Det mest karakteristiske ved sangen er, at den eneste vokaltekst er ordene “around the world,” som gentages i alt 144 gange i albumversionen. Duoen beskrev selv processen som “at lave en Chic-plade med en talkbox og bare spille bassen på synthesizeren.”

9. december: “Hallelujah” – Jeff Buckley (1994

Indspillet i ét take med én mikrofon – råt og intimt. Sangen er blevet fortolket af over 300 kunstnere. Buckley spillede sangen på sin Telecaster-guitar, malet med fingerpicking, hvor den varme, rene guitarlyd understøtter vokalen uden unødig komplikation. Dette skaber et transparent rum omkring hans vokal.

Buckley er kendt for sin nerve — han “holder igen” og bygger op til følelsesmæssige klimakser. Ifølge anmeldere er det denne balance mellem tilbageholdelse og forløsning, der gør hans fortolkning så magisk. Selvom han kunne ramme høje toner, vælger han at fastholde et langsomt crescendo, hvilket giver den følelsesmæssig tyngde.

I mange liveoptrædener brugte Buckley “Hallelujah” som sidste sang. Publikum blev straks stille, efter han sang den første tone — “man kunne høre en knappenål falde” — et tegn på sangens følelsesmæssige vægt.