Ole Witthøft

Sådan tog vi fusen på vores kæmpestore konkurrenter

System Audios trådløse højttaler har scoret topkarakteren “Specielt Anbefalet” i testmagasinet Lyd & Billede . Det er en vild præstation, der placerer den foran multinationale konkurrenter, der hver især er på størrelse med en by og med titusindvis af medarbejdere. Hør her om vores hemmelige våben.
Det lyder næsten åndssvagt, når man siger det. Den trådløse højttaler fra en lille fabrik i Roskilde fejer konkurrenterne af bordet. De multinationale mærker du kender fra TV reklamer, de store kædebutikker og tusindvis af stuer i hele verden må bøje sig. Ingen af dem har fremstillet en trådløs højttaler, der er bedre end vores. Ude i Roskilde løber vi naturligvis jublende rundt med armene over hovedet og er ikke til at styre. Men der er jo en seriøs side af sagen, der forklarer hvad en lille fabrik i Roskilde kan, som de multinationale ikke tager sig af.

Det er vores hemmelige våben

Sandheden er naturligvis, at vi hverken har flere penge eller større hoveder end vores gigantiske konkurrenter. Men vi har noget andet. Udviklingen af vores trådløse højttaler begyndte for 4 år siden. Vi har slidt og slæbt, for at få den helt perfekt. I al den tid, hvor vi arbejdede på vores trådløse højttaler, har vores store konkurrenter haft 6-8 modeller på markedet, som alle er forsvundet igen. Men vi tager os tid til at udvikle. Det er en del af vores hemmelige opskrift. Vi opdagede på et tidspunkt, at højttalerens indbyggede forstærker betyder sindssygt meget for musikoplevelsen. Så i stedet for at vælge en standardløsning, udviklede vi vores egen. Vi følte, vi var nødt til det. Vi er tossede med højttalere og taler ikke om andet. Når vi udvikler en højttaler, bruger vi timer og dage i lytterummet, hvor vi trimmer lyden til den bliver helt rigtig. Det er der ikke mange andre der gør, men det betyder virkelig meget for det endelige resultat. Læs selv anmeldelsen her.

 

_IXL4208 - Kopi

Del denne side
Ole Witthøft
Ole er System Audio's grundlægger. Hans 3 store passioner er musik, teknologi og design. Ole er altid dybt begravet i nye projekter, og han færdes både i modelværkstedet, på lageret, bag computeren eller på alverdens bonede gulve.

Slut dig til tusindvis af musikelskere!

Få de bedste historier om lyd
Tilmeld Blog