Follow the best blog about sound

Sådan sætter du ord på dine lydoplevelser

Hvordan udtrykker man sig, når man bedømmer lyd? Her er en gennemgang af de fagudtryk, der flyver gennem luften, når klangen justeres på Højttaler Q113. Flere af dem, kan du næsten høre for dig.

Hvilke ord ville du bruge om klangen af en saxofon? Lyden af saxofonen står tørt mellem højttalerne. Klangen er blød, næsten indadvendt, og den har et klagende og mismodigt udtryk. Du hører ind i mellem den hvislende lyd af mundstykket, mens instrumentets klang vokser og får gradvist mere krop og fylde. Her står den. Saxofonen. Midt mellem højttalerne og med god luft omkring sig. Efterklangen afslører, at der er tale om en koncertindspilning på et intimt og lille spillested, for man kan høre publikum rode med glas og flasker ganske tæt på. Inden længe træder kontrabassen ind med sin slæbende og runde karakter. Den lægger sig ind under klangfladen fra saxofonen og vugger langsomt musikken i gang. Her byder nu trommeslageren ind og bygger en rytme, der virker som et pejlemærke, der giver musikken sit flow. Lyden af sangerinden er først fin og uanseelig i forhold til lyden fra resten af orkestret, men nu får stemmen magt og overtager lydbilledet, mens saxofonen glider i baggrunden.

 

Ordene giver lyden mening

For at dele en lydoplevelse, har du brug for ord, der giver den samme mening for dig, som for den du taler med. Det giver i sandhed mening for Højttaler Q113, hvor folk i øjeblikket kommer forbi, for at lægge øre til de højttalere, der arbejdes med. Lyden er i gang med at blive justeret og arbejdet går ud på, at afbalancere forskellige klanglige egenskaber i forhold til hinanden. Og udveksle oplevelser. Der strømmer mange musikformer og indspilninger ud i rummene og i takt med at justeringerne bliver lavet, begynder der at forme sig et indtryk af højttalerne. Det er helt almindeligt, at justeringsprocessen medfører, at klangen ind i mellem bliver for lys, for mørk, nasal eller sprød m.v. Det er vildt spændende arbejde, og det er her højttalerens klanglige personlighed bliver til. Her hvor måleudstyret ikke kan være med længere, er det er derfor vigtigt, at testpersonerne kan dele deres oplevelser med hinanden. Og her kommer ordene ind.

 

Prøv selv, at sætte ord på lyden

De fleste af os er omgivet af lyd, som vi ikke altid tager stilling til. Det være sig lyden fra fjernsynet, computeren, stereoanlægget, køkkenradioen, bilradioen, hovedtelefonerne m.v. Men hvad karakteriserer lyden? Det kan du selv svare på, ved at åbne ørerne og vurdere, om lyden måske stemmer med nogle af de begreber, der står på listen nedenfor. Prøv, at lægge mærke til den lyd der omgiver dig. Tænk over, om klangen f.eks. er mørk, delikat, luftig eller måske sløret.

 

Oplevelsen får et nyt lag

For mange sker det, at ordene giver en ny oplevelse af musikken. Når du sætter ord på klangen, åbner der sig et lag i oplevelsen, der kun kan træde frem, når du lytter aktivt. Den aktive lytning er således et universelt redskab, der i forbindelse med Højttaler Q113 bruges til at justere højttalernes klang på plads. Men aktiv lytning er i høj grad også en metode, der giver større glæde ved at nyde selve musikken. Vend tilbage til listen med jævne mellemrum og tilføj dine egne ord. Og ikke mindst: Gå ud i verden med åbne ører.

 

Ordliste til subjektive lytteindtryk

 

4-apr-2013-2

Bas. Ord, der beskriver bas hentyder ofte til ting med en vis størrelse

 

Ord der beskriver bas

Stram. God transientrespons ved lave frekvenser.
Voluminøs. For kraftig gengivelse af lave frekvenser under 200 Hz.
Tæppevirkning. Svag højfrekvens, som om et tæppe er hængt over højttalerne.
Oppustet. Kraftig mellembas omkring 250 Hz. Dårlig kontrol ved lave frekvenser.
Boomy. Kraftig bas omkring 100-125 Hz. Dårlig kontrol og resonanser ved lave frekvenser.
Kasselyd. Lyden har resonanser, som om den er lukket inde i en kasse. Ofte kraftigst ved 250-500 Hz.
Forstørret brystkasse. Sangere lyder som om, deres brystkasse er for stor. Skyldes fremhævelse af frekvenser mellem 125 til 250 Hz.
Mørk. Det modsatte af lys. Svag gengivelse af højfrekvens.
Rig. Grundtoner synes kraftigere end overtoner. Det modsatte af tynd.
Råbende. Lyder som når du former en tragt med hænderne foran din mund. Fremhævelse af frekvenser mellem 500 og 700 Hz.
Nasal. Frekvensområdet omkring 600 Hz er fremhævet.
Slagkraftig. God gengivelse af dynamik. God transientresponse, der giver et levende indtryk. Kan ind imellem have fremhævet toneområdet omkring 5 kHz og/eller 200 Hz.
Badeværelseslyd. Kraftige resonanser ved lavere frekvenser. Lyder, som når man synger ned i et badekar.
Varm. Tilstrækkelig udstrækning ved lave frekvenser, god balance mellem grundtoner og overtoner. Ikke tynd. Kan have kraftig bas og mellembas. Kan også betyde: behagelig og rummelig.
Tung. Kraftig gengivelse af frekvenser under ca. 50 Hz. Lyder, som når en stor og tung ting er i bevægelse, f.eks. en færge eller et tog.

4-apr-2013-3

Højere toner. Beskrives med ord, der vækker billeder af elegance.

 

Ord der beskriver høje frekvenser

Lys. Kraftig gengivelse af høje frekvenser. Overtoner gengives kraftigere end grundtoner.
Farvet. Når overtoner ikke er naturlige. Frekvensresponsen er ikke flad. Den har fremhævninger og/eller udslukninger af smalle frekvensområder i den høje ende.
Sprød. Udstrakt højfrekvensrespons med en lille hævning i de øverste oktaver, giver sig særligt til kende på bækkener.
Delikat. Høje frekvenser strækker sig til 15-20 kHz, uden fremhævninger af smalle frekvensområder i den høje ende .
Kantet. Høje frekvenser gengives for kraftigt. Overtoner er for kraftige i forhold til grundtoner. Forvrængning tilfører en uønsket ruhed i lyden.
Mild. Det modsatte af kantet. Grundtonerne er ikke overeksponerede, men tværtimod lidt svage.
Hård. For kraftig gengivelse af øvre mellemtone, typisk omkring 3 kHz.
Harsk. For kraftig gengivelse af øvre mellemtone. Fremhævninger i frekvensresponsen mellem 2 og 6 kHz, eller store fasedrej i området.
Mudret. Uklar. Svage grundtoner, udtværet transientrespons.
Dæmpet. Lyder, som musikken er dækket af et tæppe. Svag ved høje frekvenser og øvre mellemtone.
Skinger. Hård ved ørerne. Skrigende. Med skarpe, smalle peaks i frekvensresponsen omkring 3 til 10 kHz.
Nærværende. Indtrykket, at et instrument er tilstede i lokalet. Andre subjektive indtryk kan være detaljerigdom og klarhed. En lidt fremhævet frekvensrespons omkring 2-5 kHz.
Rund. Gradvis dæmpning af høje frekvenser. Ikke kantet.
Hvislende. Overdrevne “s-” og “sch-lyde” på grund af en stigende respons i området omkring 6-10 KHz. Høres også som for kraftige høje frekvenser på f.eks. bækkener.
Glat. Let at lytte til, ikke harsk. Flad frekvensrespons, særligt i mellemtonen. Ingen peaks eller dips i frekvensrespons.
Sød. Ikke kantet eller hård. Delikat. Flad højfrekvensrespons, lav forvrængning. Ingen fremhævende dele af frekvensområdet. Høje frekvenser strækker til 15-20 kHz og fremhæves ikke. Ordet bruges gerne i.f.m. bækkener, percussion og strygere.
Tynd. Grundtoner er svage i forhold til overtoner.
Dåset. Begrænset frekvensområde med svag basgengivelse og farvet mellemtone. Musikken lyder som om den kommer fra en telefon eller en dåse.
Sløret. Musikken lyder, som om der hænger et slør over højttalerne. Lyden er svagt forvrænget og de høje frekvenser er dæmpet. Ikke transparent.

 

4-apr-2013-4

Lydbillede. Det drejer sig om evnen til, at placere lyden af instrumenterne mellem højttalerne. Flere af fagudtrykkene lyder derfor som beskrivelsen af et fotografi.

 

Ord der beskriver selve lydbilledet

Luftig. Rummelig, åben. Instrumenter lyder som de er omgivet af masser af rum. God gengivelse af højfrekvente refleksioner i optagelsen. Gengivelsen af høje frekvenser strækker sig til mindst 15-20 kHz.
Detaljeret. Let at høre små detaljer og artikulation i musikken. God respons af høje frekvenser. God transientgengivelse.
Sløret. Dårlig transientgengivelse. Dårligt og upræcist stereobillede.
Dybde. En fornemmelse af afstand mellem instrumenter, tæt på og langt væk.
Fed. Varm lyd. Lettere forvrænget, som f.eks. ved forvrænget rørforstærker. Kornet. Musikken lyder ikke flydende, men segmenteret ud i små korn. Skyldes forvrængning.
Udtværet. Lyden savner detaljer. Dårlig transientrespons. Uklart lydbillede.
Rummelig. Lyden formidler en fornemmelse af rum, efterklang eller luft omkring instrumenterne.
Transparent. Det er let, at lytte ind i musikken, der fremstår detaljeret og klar. Ikke mudret. Udstrakt flad frekvensrespons, god transientrespons og lav forvrængning.
Author
Ole Witthøft
Ole er System Audio's grundlægger. Hans 3 store passioner er musik, teknologi og design. Ole er altid dybt begravet i nye projekter, og han færdes både i modelværkstedet, på lageret, bag computeren eller på alverdens bonede gulve.
System Audio A/S
Langebjerg 35A
4000 Roskilde. Denmark
CVR no. 13862788
Write on facebook if you have a question about SA
facebook
We are here to help.

Join thousands of music lovers!

Subscribe to our newsletter
Top magnifiercross