Follow the best blog about sound

Så er der nye målinger på SA2K!

SA2K har været en tur gennem det nye måleudstyr og nu kan jeg bringe en omgang opdaterede akustiske og elektriske måleresultater på den ældre herre.Projektet Højttaler Q113 drejer sig om at skabe en forbedret efterfølger til SA2K, i en åben udviklingsproces, hvor alle interesserede kan give deres meninger og erfaringer til kende. Eller bare følge med, naturligvis. Derfor giver det mening at friske erindringen op, dels omkring det tekniske og i lige så høj grad det subjektive: lyden. Når det gælder det tekniske, kan vi lave målinger på højttalerens akustik, i et forsøg på at udpege nogle indsatsområder hvor en efterfølger kan gøre et bedre job. Senere i forløbet vil de nye arvtagere blive underkastet de samme prøver.

 

Sådan målte vi

Højttaleren er målt i 1 meters afstand, hævet 1 meter fra gulvet. Den anvendte software er Praxis fra Liberty Instruments, eksporteret til og vist med Leap Crossovershop fra LinearX. Målingerne er valide til omkring 300 Hz. Målingerne er ikke smoothed. Stimulus (målesignalet) er et chirp, der udleder højttalerens impulsrespons i tidsdomænet og ved hjælp af FFT (Fast Fourier Transformation), højttalerens respons i frekvensdomænet. Fasekurve er korrigeret 3 ms, svarende til måleafstanden på 1 meter.
Link til Liberty Instruments
Link til LinearX

 

Sådan måler SA2K

27.-feb-2012-2

Frekvensrespons on axis + faserespons. 1 dB per målestreg. Følsomhed: 86 dB.

 

27.-feb-2012-3

 On axis og off axis respons. 0, 15, 30, 45 og 60 graders vinkel, henholdsvis til højre og venstre fra midten. 1 dB per målestreg.

 

27.-feb-2012-4

 Samlet frekvensrespons + separate bidrag fra bas/mellemtone- og diskanthøjttaler. Delefrekvens omkring 3-3.500 Hz. 1 dB per målestreg.

 

27.-feb-2012-5

 Impedans- og fasekurve. Afstemningsfrekvens for basreflekssystem: 46-47 Hz. Impedansmin.: ca. 200 Hz. Elektrisk fase ligger indenfor +/- 45 grader.

 

27.-feb-2012-6

Delefilter på seks komponenter. L1 og C1 tilhører bas/mellemtone højttaleren. C2, L2, C3 og R1 er til diskanthøjttaleren.
Author
Ole Witthøft
Ole er System Audio's grundlægger. Hans 3 store passioner er musik, teknologi og design. Ole er altid dybt begravet i nye projekter, og han færdes både i modelværkstedet, på lageret, bag computeren eller på alverdens bonede gulve.
System Audio A/S
Klosterengen 137 L
4000 Roskilde. Denmark
CVR no. 13862788
Write on facebook if you have a question about SA
facebook
We are here to help.

Join thousands of music lovers!

Subscribe to our newsletter
Top magnifiercross