SA legend 7 silverback

12.499,00 DKK

pr. stk.

Det umulige er blevet muligt

Nu får du vores prisvindende lyd fra en elegant og aktiv højttaler, der hænger på væggen.

Tilgængelig fra slutningen af november

Ryd

  • Beskrivelse
  • Tekniske specifikationer

Det umulige er blevet muligt

Nu får du vores prisvindende lyd fra en elegant og aktiv højttaler, der hænger på væggen.

SA legend 7 silverback er en væghøjttaler, som leverer suveræn lyd til både musik og hjemmebiograf.

Det har tidligere ikke kunnet lade sig gøre, at skabe musikoplevelser i High End-klassen med en væghøjttaler, men med silverback-teknologien er det endelig blevet muligt.

Her får du store lydoplevelser i et eksklusivt design og hvis du ønsker det, kan højttalerne fungere trådløst ved tilkøb af kontrolcentret Stereo Hub.

Teknologi i musikkens tjeneste

SA legend 7 silverback sætter nye standarder for lydoplevelser takket være den indbyggede silverback-teknologi. I hver højttaler sidder tre digitale forstærkere med en samlet effekt på 225 Watt. Hver forstærker driver hver sin højttalerenhed og er specielt specificeret til at optimere lydgengivelsen fra lige netop denne enhed.

Der sidder ingen passive komponenter i højttaleren, men et digitalt, elektronisk delefilter der nænsomt bearbejder lyden, helt uden at begrænse eller ændre den.

Den indbyggede digitale signal processor (DSP) genskaber lydens dybeste toner, så vores menneskelige ører kan opleve lyden af hele orkestret, selv når vi spiller lavt.

Dette er ikke muligt at opnå med traditionel højttalerteknologi, men er en fantastisk oplevelse, endelig at opleve alle musikkens nuancer, selv når man spiller lavt.

Alt dette skyldes silverback-teknologien og resultatet er en fantastisk opgradering af musikoplevelsen.

Lydoplevelser på et nyt niveau

SA legend  silverback er konstrueret til at fungere under de særlige akustiske forhold, der gælder ved en væg.

Den bruger akustikkens love til sin fordel, uden at sende vibrationer videre til væggen.

Det elegante design tillader SA legend 7 silverback at blive placeret på steder, hvor almindelige højttalere virker fejlplaceret.

Derfor finder den også vej til stuer, hvor man ellers har opgivet at indrette med god lyd.

Bliver et kompromisløst trådløst musiksystem ved tilkøb af Stereo Hub (inkl. multirums-funktion)

SA legend 7 silverback forvandles til et komplet trådløst musiksystem, når du tilkøber den digitale kontrolenhed Stereo Hub.

Stereo Hub samler alle dine lydkilder, lige fra smartphone, pladespiller, TV, musikserver, CD-spiller m.m. og forbinder dem enkelt og trådløst til SA legend 7 silverback ved hjælp af verdens førende teknologi indenfor trådløs signaloverførsel: WiSA.

På den måde slipper du for at have højttalerkabler i stuen og får større frihed end nogensinde før til at placere dine højttalere, hvor du har lyst.

Sammen med Stereo Hub bliver SA legend 7 silverback let en del af et multirumssystem,  hvor din smartphone styrer musik og underholdning i flere rum. Stemmestyring er også en del af brugerfladen i Stereo Hub. Du bestemmer selv, om du vil styre lyden med et klik eller ord.

For enestående til at sætte i bås

Brug SA legend 7 silverback i dit musiksystem eller hjemmebiograf, hvor den kan fungere som både front-, center- eller baghøjttaler. Den kan endda hænge ned fra loftet i et Dolby Atmos system.

Højttaleren har integrerede beslag til at hænge den op og kanaler til at skjule strømkablet.

Du bestemmer selv, om højttaleren skal sættes vandret eller lodret på væggen. Der medfølger stoframmer, der passer til begge positioner.

Kabinettets eksklusive finish findes i både hvid og sort. Det samme gælder for stoframmen, der i udgangspunktet leveres i samme farvenuance som kabinettet.

Bemærk den diskrete liste af ægte valnødde-træ, der omkranser højttalerens front.

Forberedt til digital trådløs hjemmebiograf

SA legend 7 silverback er fra fødslen forberedt til at indgå i en trådløs digital 7.1 hjemmebiograf, hvis du skulle få lyst til det.

Det kræver kun, at du fortæller højttaleren med et klik på en knap, at den skal fungere som f.eks. fronthøjttaler, centerhøjttaler, baghøjttaler, surroundhøjttaler m.v.

På den enkle måde forbinder du en trådløs hjemmebiograf med op til 8 højttalere.

Vi lavede fantastiske højttalere, før vi gjorde dem trådløse

Den afgørende forskel på SA og andre mærker er, at vi har rødder i musikken.

Det betyder, at vi arbejder målrettet med lyden og afprøver vores højttalere på mange måder, for at sikre, at den er helt rigtig.

Vi har en stor gruppe musikere og musikelskere til at teste vores højttalere. Deres opgave er, at afprøve højttalerne med en masse musik og stilarter.

De prøver f.eks., om det er let at følge musikkens rytme. De lægger mærke til, om sangstemmer præsenteres med den rigtige glød og nærvær.

Hos os har lyden det sidste ord.

Lad os tage et kig på bashøjttaleren

Der findes ingen bashøjttaler, der minder om den i SA legend 7 silverback. Her finder du hovedårsagen til højttalerens utroligt store lyd. Membranen kan bevæge sig 40 % mere end normalt, og derfor oplever du dybere bas og mere fyldig lyd, end på andre højttalere af samme størrelse.

Membranen er lavet af kulfiber. Det lette materiale er med til at gøre lyden klarere og mere levende, og det giver en tydelig følelse af at være tæt på musikken.

Fylder stuen med lyd

Diskanthøjttaleren er nyudviklet med den patenterede DXT-linse. Det betyder, at lyden dækker hele stuen. Du behøver ikke, at opholde dig et bestemt sted, for at få den bedste oplevelse.

Den ekstremt lette membran gør på én gang lyden delikat og nuanceret, så du aldrig går glip af musikkens magi.

Fortæl mig hele historien bag de banebrydende højttalere

Sådan bruger du SA legend 7 silverback

I et musiksystem eller en hjemmebiograf. Højttalerne fungerer som front- og/eller baghøjttalere og hænger på væggen i lodret position. Matchende stoframmer er inkluderet i emballagen. Vægbeslag er integreret i højttalerne.

Højttalerne fungerer som front- og/eller baghøjttalere og kan hænge på væggen i vandret position. Matchende stoframmer er inkluderet i emballagen. Vægbeslag er integreret i højttalerne

SA legend 7 silverback leveres stykvis. Det betyder, at du kan købe 1, 2, 3 eller 5, hvis du har brug for det.

Vi anbefaler varmt SA legend 7 som centerhøjttaler, der let placeres under din fladskærm.

SA legend 7 silverback– Tekniske specifikationer

Samlet forstærkereffekt: 225 Watt (3-vejs aktiv. Tre forstærkere i hver højttaler)

Frekvensområde: 35-25.000 Hz (+/- 1.5 dB)

Analog input: Balanceret og ubalanceret XLR

Diskant: Legend DXT

Bashøjttalere: 2 x Legend 15/6

Princip: 3-vejs aktiv, lukket

Opgraderbar DSP: Ja

Indbygget WiSA modtager: Ja

Forberedt til (op til) 7.1 hjemmebiograf: Ja

Indgangsspænding: 100-240 Volt

Pakket: Stykvis

Dimensioner (BxHxD) cm: 28.6x47x15.4

Anbefalet placering: væg, hylde eller loft

Finish: Sort eller hvid

Farve på stoframme: Samme som kabinet

Indbyggede vægbeslag: Ja

Medfølger: Stoframme til vandret placering, strømledning

Ekstra tilbehør: Stoframme i hvid eller sort

Kontakt os

System Audio A/S
Klosterengen 137 L
4000 Roskilde. Danmark
CVRnr. 13862788

Email: support@system-audio.com

Eller

Skriv til os på facebook, hvis du har et spørgsmål om SA.

Facebook

Vi er klar til at hjælpe.

Følg os

Seneste produkter

Seneste blogindlæg

Gør et kup. Kig på 10.000-vis af plader. Plademessen er en dag i musikkens tegn. Det er 9. gang...