SA explorer master

SA explorer master sætter en ny standard for lydoplevelser.

 

Denne vare er p.t. ikke på lager og er derfor ikke tilgængelig.

  • Beskrivelse
  • Tekniske specifikationer

SAexplorerMasterWhiteSatin (8)

Mesterværk

SA explorer master står på skuldrene af SA explorer og sætter en ny standard for lydoplevelser.
Ved anvendelse af ny teknologi, omfattende lytteafprøvninger og opførelsen af et unikt lytte– og målelaboratorium er SA explorer master en realitet. Et mesterværk, der vil glæde og inspirere sine brugere hver eneste gang, de hører den.
Det har taget næsten 10 år at skabe SA explorer master. Den originale SA explorer blev færdig efter hele 5 års udviklingsarbejde og er en bemærkelsesværdig højttaler med en fortryllende musikalitet og energi.Teknologisk set byder SA explorer på mange banebrydende idéer, der gør den langtidsholdbar i mange år. Der fandtes ingen højttaler som SA explorer før nu.

Master er den ægte overmand

SA explorer master indeholder resultaterne af det udviklingsarbejde, der er blevet muliggjort efter præsentationen af den originale SA explorer. Helt nye metoder til udvikling af akustik og elektronik er taget i brug, og SA explorer master er den første højttaler af sin slags.

Udviklet i specielt testrum

For at skabe SA explorer master skulle der bygges et særligt testrum med en kontrolleret akustik. Det var nødvendigt, for at måleudstyret kunne opfange højttalerens lyd med den størst mulige nøjagtighed. Dernæst er der anvendt målemetoder, der på en ny måde klarlægger hvordan vores menneskelige ører opfatter lyd. Med den nye viden kunne vi skabe vores master. En højttaler, der på mange punkter er bygget som sit forbillede, men som alligevel tilbyder mere af det hele.

Kun i SA explorer master

Inde i højttaleren er materialerne optimeret, så luften bevæger sig friere og skaber mindre kompression. Denne del af højttalerens design har været optimeret i SA højttalere i mange år, men i SA explorer master er vi gået endnu længere. Delefiltret, højttalerens elektriske kredsløb, er udtænkt på en ny måde. Delefiltrets opgave er at fordele lydsignalet til højttalerens forskellige højttalerelementer, og det nye delefilter i SA explorer master behandler lydsignalet på en endnu mere nænsom måde, så vigtig information ikke går tabt. Dette kan blandt andet lade sig gøre, fordi akustikken inde i højttaleren er forbedret. Det nye delefilter og den forbedrede akustik har medført, at et af verdens bedste kabler, Nordost Monofilament har fundet vej til diskanthøjttaleren i SA explorer master. De fire bas/mellemtone højttalere er forbundet med Nordost Wyrewizard kabler.

Design

På højttalerens bagside finder du et diskret mærke, hvor der står ”master version”, men der er andre måder at genkende en SA explorer master på. Den har sort fodstykke, sort frontbaffel og dækpladen under stoframmen ligger plant med stoffets overflade. SA explorer master fremstilles desuden i en smuk sort højglanslakering.

Oplevelser du ikke kan slippe

SA explorer master er højttaleren til dig, der vil forkæle dig selv med nærværende lydoplevelser i topklasse. Tiden du bruger til underholdning er værdifuld og skal gribe dig, uanset om du er i humør til fordybelse eller fornøjelse.

SAexplorerMasterWhiteSatin (5)

Hvad vil du opleve i dag?

Dine SA explorer master tilbyder suveræn lydkvalitet, uanset hvilken udfordring du giver dem. Du kan nyde jazzens fine klange og underfundige udtryk. Du kan opleve rockens energiske provokationer, den fysiske oplevelse af den elektroniske musik eller symfoniorkestrets nuancerede klangflader. SA explorer master er enestående til at understrege rytmen og kontrasten i musikken, så du altid bevarer orienteringen når du lytter. Ved helt svage lydstyrker hører du ethvert instrument helt tydeligt og SA explorer master følger dig også, når lydniveauet nærmer sig en live koncert. Den ekstraordinære alsidighed betyder, at SA explorer master er oplagt at bruge i din hjemmebiograf. Du forstår hvert et ord, skuespillerne siger. Filmens stemning involverer dig som aldrig før, og der er altid overskud til kraftfulde specialeffekter.
SA explorer master er mere end en højttaler. Den er en invitation.

Know-how i verdensklasse

Når man vil sætte en ny standard, nytter det ikke at følge den traditionelle tankegang, eller efterligne hvad andre i industrien gør. Udviklingsholdet bag SA explorer master kunne ikke arbejde sådan. De ved, at ægte fremskridt – det der virkelig gør en forskel – kun kan opnås ved at tænke længere og bryde de grænser, vi kender i dag.

nordost-wyrewizard
Nordost wyrewizard bruges som internt kabel til de fire bas/mellemtone højttalere

Et akustisk mesterværk

Akustik og teknologi smelter sammen i SA explorer master og giver dig en oplevelse, der muligvis er det tætteste en højttaler kan bringe dig på den ægte levende lydoplevelse. De enkle og rene linier i designet skjuler en kraftfuld og avanceret konstruktion, der er udviklet fra grunden. Det har været meningen, helt fra begyndelsen, at SA explorer master skal imponere med sin ydelse, uden at markere sig med et prangende udseende. SA explorer master er den ambitiøse løsning på opgaven at formidle topklasse lydkvalitet i en afbalanceret integration med dine øvrige møbler.

Akustik – højttalerens usynlige kvalitet

Akustik er en af de mindst synlige videnskaber. Men tilstedeværelsen af fremragende akustik befrier lyden og giver dig en ekstraordinær oplevelse. Akustisk perfektion er kun et af vores mål, og når vi udvikler højttalere, begynder vi langt fra laboratorier og målerum. Vores højttalerne skabes til at fungere hjemme hos de mennesker, der vælger at leve med dem. En række af verdens førende akustiske ingeniører har bidraget i det næsten 10 år lange arbejde med at udvikle SA explorer master. Det kan være svært at se. Men du kan ikke undgå at høre det.

En lydspredning der er skabt til et hjem – ikke til et laboratorium

I en almindelig bolig, er både gulvet og loftet jævne overflader, næsten uden brydninger eller variationer. Langs væggene befinder sig derimod forskellige møbler, der former boligens akustik. De jævne gulv- og loftflader skaber normalt en mængde refleksioner, der gør lyden unaturlig, mens møbler i rummet og langs væggene skaber langt færre refleksioner. Derfor udstråles lyden fra SA explorer master mindre mod gulv og loft end du er vant til fra andre højttalere. Desuden er det smalle design med til at forhindre refleksioner fra højttalerens forplade, mens det relativt dybe kabinet forhindrer lydrefleksioner fra højttalerens indre i at forplante sig ud gennem højttalerelementernes membraner. Det kan du alt sammen tydeligt høre, for de færre refleksioner og den fremragende akustik i højttaleren er med til at give dig en naturtro oplevelse af at være tæt på kunstnerne.

En lyd der er lige i øret

SA explorer master kan placeres netop dér, hvor du ønsker det – selvom det betaler sig at eksperimentere med placeringen, når du vil have den optimale lyd. Og når du sidder foran højttaleren, leveres lyden lige i ørehøjde og giver dig en oplevelse af at sidde lige foran kunstnerne.

Specialister samarbejder om at levere fuldendt lyd

I SA explorer master samarbejder de forskellige komponenter om at gengive lyden. Hver komponent er specialdesignet til at løse sin del af opgaven: De egentlige bastoner gengives af fire specialkonstruerede bashøjttalere, hvor membranerne er under påvirkning af hele otte indbyggede svingspoler, der sikrer lynhurtig og kontrolleret dybbas. De højere bastoner gengives af samme membraner, men kun drevet af den ene af hver højttalers to svingspoler. Gengivelsen af mellemtoneområdet varetages af de to øverste baselementer. De højeste toner i det hørbare register gengives af den specialbyggede diskanthøjttaler. De dybeste toner udsendes gennem to rør på kabinettets bagside – en opfindsom og enkel løsning, der udnytter det faktum, at de dybe toner udbredes som ringe i vandet, og derfor høres med samme tydelighed hele vejen rundt om højttaleren – også foran.

SAexplorerMasterHighGlossBlack (3)

Den flade dækplade under stoframmen indikerer at dette er SA explorer master

 

Opbygning af SA explorer master

Bedre lydkvalitet starter med et bedre højttalerkabinet. Et stærkere og mere vibrationsfrit kabinet, der dimensioneres akustisk korrekt, giver højttalerelementerne bedre arbejdsbetingelser og dermed mere naturlig lyd.

monofilamentCable-200x87

Nordost monofilament bruges som internt kabel til diskanthøjttaleren
SA explorer master kabinettet er bygget af MDF med en tykkelse, der varierer mellem 18 og 58 mm
det indvendige design af kabinettet består af en række afstivninger, der dels optimerer akustikken inde i højttaleren og dels hjælper luftens bevægelser inde i kabinettet, så der ikke opstår kompression eller turbulens
på højttalerens forside, bag den aftagelige plade med SA-logo’et, er der adgang til et separat sandkammer i højttalerens indre. Ved at fylde tørt sand i dette indbyggede kammer, kan du opnå en større præcision i alle aspekter af lyden
stoframmen der beskytter højttalerelementerne er afrundet på indersiden, for at undgå at lyden reflekteres
SA explorer master leveres med spikes og gummifødder til montage under højttalerens bundplade

 

woofer W1404XL cut2

Baselementerne anvender XL technology

Hvert W1404XL baselement indeholder XL technology med to svingspoler i motorsystemet i stedet for én. Disse små baselementer har en næsten utrolig holdbarhed og præcision, fordi de forskellige bevægelige dele er støbt sammen og ikke limet som i traditionelle baselementer.
  • XL technology udnytter to svingspoler i hvert baselement til gengivelsen af de dybeste toner
  • XL technology gør vores baselementer i stand til at gengive langt dybere bas end baselementer med traditionel teknologi
  • membranvægt: 0,9 gram, svarende til 25 % af vægten på et almindeligt stykke A4 papir
  • 12 mm slaglængde (membranvandring)
  • chassis i støbt aluminium
  • W1404XL baselementet er magnetisk afskærmet
  • XL technology findes kun i SA højttalere
woofer W1404XL horisontal exploded

SA er specialister i små bashøjttalere med høj ydelse

Det er ikke uventet, at SA præsenterer teknologier som XL technology, der giver stor lyd fra små højttalere. Vi har nemlig aldrig lavet andet. Allerede i 1984, hvor System Audio A/S blev grundlagt, var den afgørende forskel på den allerførste SA højttaler og alle andre højttalere, at SA højttaleren anvendte mindre bashøjttalere. Vi forlanger hurtighed og præcision af vores højttalere, fordi det giver flere nuancer i lyden og gør det let at følge musikken. Når vi forlanger, at en højttaler skal kunne spille meget højt, bruger vi ikke store bashøjtalere, men flere små.

tweeter T2606XS cut

Diskanthøjttaleren T2506XS er et akustisk mesterstykke

Akustik, finmekanik og musikalitet mødes i diskanthøjttaleren T2506XS, og giver en fantastisk nuanceret gengivelse af lydens detaljer.
  • XS technology betyder, at en wave guide rundt om diskanthøjttaleren kon- trollerer lydens udstråling, så den ikke reflekteres fra kabinettets forplade
  • XS technology sikrer også, at diskanthøjttaleren udstråler lyden over et større areal end nogen traditionel diskanthøjttaler. Du kan bevæge dig rundt, eller sidde forskellige steder, og stadig opleve en ensartet lydkvalitet i hele rummet. XS technology forøger det område foran højttalerne, hvor du kan opleve optimal lydkvalitet
  • En 12 mm forplade i støbt aluminium, danner et vibrationsfrit grundlag for diskanthøjttalerens formidling af information, der kan kræve nøjagtige membranbevægelser på helt ned til 0,0005 mm!!
  • Unik tekstilmembran der kun vejer 80 mg
  • Indbygget separat kammer bag membranen
  • Resonanser forårsaget af, at lyden fra bagsiden af membranen rammer magnetens bundplade, er elimineret ved hjælp af tre små klodser af for skellige materialer, der kan ses gennem den næsten gennemsigtige mem- bran
  • T2506XS diskanthøjttaleren er magnetisk afskærmet
  • XS technology findes kun i SA højttalere
tweeter T2606XS horisontal exploded

Explorer master er skabt af et globalt team med talent og tid

Ole-W

Ole Witthøft står bag alle SA højttalere, siden han grundlagde System Audio A/S i 1984. Folkene der konstruerer, udvikler, tegner og fremstiller de enkelte dele til højttalerne, kommer fra hele verden og er blandt verdens mest talentfulde og kreative designteams indenfor akustik, mekanik og elektronik. Alle højttalere begynder deres liv på Ole’s bord og han godkender dem først, når de er færdige, selv hvis udviklingsarbejdet tager lang tid.

Dimensioner (BxHxD) cm: 18 x 122 x 35,5

Anbefalet forstærker: min. 70 Watt

Anbefalet placering: gulv, 10-30 cm fra bagvæg

Finish: hvid satin, sort ask

Belastbarhed: 400 Watt

Frekvensområde +/- 1.5 dB: 30-35.000 Hz

Impedans: 4-8 ohm

Kontakt os

System Audio A/S
Klosterengen 137 L
4000 Roskilde. Danmark
CVRnr. 13862788

Email: support@system-audio.com

Eller

Skriv til os på facebook, hvis du har et spørgsmål om SA.

Facebook

Vi er klar til at hjælpe.

Følg os

Seneste produkter

Seneste blogindlæg

Gør et kup. Kig på 10.000-vis af plader. Plademessen er en dag i musikkens tegn. Det er 9. gang...