Ole Witthøft

Mød 4 af plademessens vinylsælgere. En af dem har spillet i Love Shop

Hele 25 vinylsælgere er på plads, når højttalerfabrikken lukker dørene op for plademessens omkring 500 gæster. Nogle af sælgerne er regulære pladebutikker, andre er passionerede samlere. Men der er også folk med musikalsk baggrund. Mød 4 af pladesælgerne her.

 

Du finder alle former for musik på plademessen i Roskilde, lørdag den 11. marts.

 

Du finder alt fra røverkøb til samleobjekter, når 25 vinylsælgere på i alt 50 meter lange borde viser tusinder af albums indenfor alle genrer.

 

Her kan du møde 4 af pladesælgerne.

Roskildes lokale pladebutik viser både nyt og sjældent

 

De fortæller: “Vinylfreak har både alle de allernyeste albums indenfor rock, indie, electronica, hiphop, urban, heavy metal i alle afskygninger og americana med.
Desuden en masse spændende og mange rigtigt sjældne (såkaldt “very rare”) og dermed lidt dyre LP´er med. Også en del sjove og/eller sjældne singler (7″) samt nogle Ltd. CD-boxe med;-)”

 

Kig på tungmetaller hos Vinyltrolden

 

De siger: ”Vinyltrolden kommer med stort blandet udvalg men også med et stort udvalg af doom og stoner, samt god tråd. Så kig forbi på lørdag og få en god sludder”

Find jazz og blues hos Rune Hansen

 

Han fortæller: ”I min stand vil der bl.a være en helt nyankommen bluessamling på ca. 150 forskellige titler, en nyankommen bebop, hardbop jazzsamling på ca. 200 titler og en rocksamling på ca. 300 titler. Iblandt dem rigtig mange sjældne titler.
Derudover vil jeg tage et udvalg af nogle af de meget sjældne danske syrerock plader med”

Han var med i Love Shop og har deltaget på alle vores plademesser. Men vi har ikke noget billede af ham med åbne øjne

 

Hvis du ikke allerede kender Mikael Dehn fra hans ikoniske medvirken på de første 3 albums med Love Shop, kan du i stedet møde ham på plademessen (med garanteret åbne øjne og ører), hvor han siger, at:

 

Dehn’s Musiksaloner specialiserer sig i punk/new wave/synthpop/cold wave… Jeg finder, foruden de mere gængse, små nicheproduktioner, som du ikke bare finder andre steder i Kbh og omegn.

 

Hvis navne som Joy Division, The Cure, Andreas Dorau, Josef K, Aztec Camera, The Associates, The Korgis, A Certain Ratio, Depeche Mode, Paul Haig, Orange Juice, Our Daughters Wedding, Basement 5, The Clash, Ballistic Kisses, Ballet Mecanique, Moral, siger dig bare lidt, så er der en god grund til at gennemgå mine kasser.”

 

Vis mig hele programmet for plademessen

 

Plademesse på højttalerfabrikken

Lørdag den 11. marts, 2017

Åbent fra kl. 10.00 til 16.00

 

Adresse:
System Audio A/S
Klosterengen 137 L
4000 Roskilde

 

Vær sikker på, at få alle nyhederne. Tilmeld dig vores blog

 

Del denne side
Ole Witthøft
Ole er System Audio's grundlægger. Hans 3 store passioner er musik, teknologi og design. Ole er altid dybt begravet i nye projekter, og han færdes både i modelværkstedet, på lageret, bag computeren eller på alverdens bonede gulve.

Slut dig til tusindvis af musikelskere!

Få de bedste historier om lyd
Tilmeld Blog