En anderledes idé om lyd og teknologi

En verden hvor teknologier og sandheder kommer og går som døgnfluer, er System Audio´s højttalere baseret på en række langtidsholdbare idéer, der holder længere end den almindelige teknologiske mode, der er glemt i morgen.
Lyden er det vigtigste for en højttaler. Men højttaleren er imod naturlovene på en måde, som ingen andre af apparaterne i et anlæg. I en forstærker, en DVD eller en CD består signalet af elektroner, der bevæger sig med stor præcision og hurtighed. Men i en højttaler skabes lyden ved hjælp af membraner, der bevæger sig. Højttalerens membraner vejer langt mere end elektroner, og blandt andet derfor mister lyden en stor del af sin præcision i en højttaler. Man kan sige, at højttaleren er det langsomste apparat i et anlæg.

Hurtigere er bedre

En System Audio er langt hurtigere end en almindelig højttaler, fordi vi anvender mindre og lettere membraner, der vejer det kvarte af et almindeligt stykke papir eller mindre. En almindelig højttalermembran vejer mindst det dobbelte. Forestil dig, hvad hurtigheden betyder for den lyd du hører.

Langt bedre lyd

Lette membraner reagerer utroligt hurtigt, og afslører myriader af lyddetaljer, som en stor membran ganske enkelt er for tung til. Derfor bliver bassen aldrig buldrende, instrumenter lyder klart og dynamisk og det er let at forstå hvad mennesker synger eller siger.
Det er en mere naturlig oplevelse. Bedre lyd og hurtighed er ikke gevinst for en bestemt musikform, men enhver musikform eller lydsporet på en film.

Bedre spredning af lyden

En lille højttalermembran har fra naturens side en bedre spredning af lyden, end en stor membran. Derfor behøver du ikke at sidde lige foran højttalerne, for at få glæde af lyden. Du har god lyd i hele stuen.

Let at integrere

Højttalerne er lavet til at fungere i stuens akustik og bruger endda akustikken til deres fordel og kan placeres tæt på stuens vægge. Samarbejdet mellem højttaler og forstærker er vigtig, for at opnå god lyd. Derfor er en System Audio en såkaldt ”let belastning” for anlæggets forstærker. Det betyder i praksis at højttalerne kan anvendes med ethvert kvalitets anlæg.