Ole Witthøft

Koncert på højttalerfabrikken sparer på strømmen. Ikke på oplevelsen

Musikere står ofte og sveder i rampelyset. Det skyldes ikke altid, at de knokler rundt på scenen, men derimod at de er omgivet af udstyr, der bruger en masse strøm. Derfor gav vi os selv en udfordring, da vi arrangerede den første koncert på højttalerfabrikken.

Mange elektriske apparater sluger mere strøm end de behøver, og vi tapper med lynets hast af klodens ressourcer.

I en helt almindelig husholdning kan du ikke tænde for 2 elkogere på samme tid, uden at relæet slår fra. De bruger så meget strøm, at din strømtavle giver op.

Det gælder også for koncertudstyr. Scenelys og lydsystemer tapper tusindvis af Watt og det koster ikke bare penge.

Det slider på vores fælles planet.

Da vi arrangerede vores første koncert (med Rest in Beats) var udfordringen derfor: Kan vi spare på strømmen, uden det går ud over oplevelsen?

Svaret er lærerigt.

Vi lyste koncerten op ved hjælp af LED-lamper (fra Instalight), der bruger langt mindre strøm end almindelige spots.

Lydsystemet blev drevet af højeffektive forstærkere, der leverer masser af lyd, uden at bruge særligt mange Watt.

Vores 100 publikummer fik sig en overvældende og nærværende koncertoplevelse, hvor der ikke manglede noget.

Ingen af os følte, at vi var med i en spareplan.

Lys- og lydteknikeren brugte tid (som man normalt ikke ville bruge) på at justere udstyret ind, så det fungerede helt optimalt.

Men det er ikke tid, der tapper kloden for ressourcer. Det er manglen på nytænkning.

Den overraskende nyhed er ret vild: Strømmen til hele koncerten blev leveret af én enkelt stikkontakt.

Jeg gentager lige: én enkelt stikkontakt.

Lys og lyd. Det hele. Alting.

100 mennesker fik en vild koncertoplevelse. Men sceneudstyret brugte mindre strøm, end en almindelig familie, hvor far laver kaffe, mor tørrer hår og sønnike spiller FIFA på X-boxen.

Det er vanvittigt, at almindeligt husholdningsudstyr bruger så meget strøm! Det er utroligt, at der ikke er sket en udvikling.

På højttalerfabrikken, siger vi tit: Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Det lyder frelst (det ved jeg), men det giver mening alligevel.

Vores trådløse højttalere bruger mindre strøm, end reglerne foreskriver.

De er kåret til Årets Bedste af fagpressen, men de er ikke verdens billigste, for vi gik efter den gode kvalitet, da vi udviklede dem.

Pointen er to ting.

1. At spare på klodens ressourcer er en måde at tænke på

2. Du tager selv det første skridt med de varer du køber

 

 

spil-dansk-6

Del denne side
Ole Witthøft
Ole er System Audio's grundlægger. Hans 3 store passioner er musik, teknologi og design. Ole er altid dybt begravet i nye projekter, og han færdes både i modelværkstedet, på lageret, bag computeren eller på alverdens bonede gulve.

Slut dig til tusindvis af musikelskere!

Få de bedste historier om lyd
Tilmeld Blog