Ole Witthøft

Her får du ekstra Oomph til din lyd

Den aktive subwoofer SA saxo sub 10 er blevet opgraderet og er nu endnu mere respektindgydende end før. Den har fået en nyudviklet og strømstærk klasse D forstærker, der er 50 % kraftigere end den tidligere. Lyden giver dig et overraskende Oomph og prisen er endda den samme som før.

Du får stor lyd, når du bruger SA saxo sub 10. I hjemmebiografen er den dit klippefaste energibundt, der gør filmens jordskælv helt realistiske. Du trækker instinktivt fødder op, når du hører dinosauren komme trampende og et forbipasserende rumskib kan mærkes i mellemgulvet. Men denne subwoofer kan mere end det.

Du kan bruge den i dit musikanlæg. Sammen med den 25 cm store bashøjttaler, leverer den indbyggede og støjfrie forstærker en dynamisk og præcis gengivelse af musikkens dybe toner.

Stortrommen får det rigtige kick og bassens toner står varme og levende i rummet.

Designet med lyttetests

Den er en af de få subwoofere, der er blevet lyttetestet. Det betyder at vi har arbejdet med lyden, for at få subwooferens klang til at fungere med musik.  Det kræver en særlig præcision at få subwooferens lyd til at flyde sammen med resten af musikken, og det lader sig gøre ved, at bruge lyttetests i udviklingsarbejdet.

Det bruger du en aktiv subwoofer til

Du har brug for en aktiv subwoofer, hvis du vil have en ægte hjemmebiograf. Filmens dybe toner (eksplosioner, jordskælv m.m.) ligger i et separat spor, som subwooferen er specielt konstrueret til at gengive.

Subwoofere har ikke været gode nok til musik, men det har SA saxo sub 10 været med til at lave om på. Lyden fra almindelige subwoofere er nemlig ikke præcis nok til at flyde sammen med musikken.

Resultatet er en kedelig boooom-effekt, der lægger sig ud over lyden, og får alle basinstrumenter til at lyde ens. Konstruktionen af SA saxo sub 10 lægger vægt på præcision og på den måde passer bastonerne med resten af musikken.

Se SA saxo sub 10 her

Del denne side
Ole Witthøft
Ole er System Audio's grundlægger. Hans 3 store passioner er musik, teknologi og design. Ole er altid dybt begravet i nye projekter, og han færdes både i modelværkstedet, på lageret, bag computeren eller på alverdens bonede gulve.

Slut dig til tusindvis af musikelskere!

Få de bedste historier om lyd
Tilmeld Blog