En god højttaler består af 50 % videnskab og 50 % kunst. Det er min påstand. Og det er særligt de kunstneriske kvaliteter, der opleves som den virkelige forskel mellem højttalere.

Inden længe bevæger vores udviklingsprojekt sig bort fra de klassiske ingeniørdyder og over i en mere uvidenskabelig verden. Vi har gennem flere måneder lavet beregninger, simuleringer, samt elektriske og akustiske målinger. Der er lavet tekniske tegninger, bygget prøver og lavet måleopstillinger. Vi er nu kommet så langt, som videnskaben kan føre os. Vi har godt nok ikke haft alle verdens målemetoder i brug, men vi har været vidt omkring og har nu færdige tegninger og præcise opskrifter på fire højttalere. Jeg vil påstå, at her slutter udviklingsprocessen for de fleste af verdens højttalere. Her hvor måleudstyret kan fortælle os, at produktet både er forsvarligt og godt, skal der mere end almindelige overtalelsesevner til at overbevise f.eks. ledelsen af en Fjernøstlig koncern, at der stadig er mere at hente i konstruktionerne. For hvad skulle det lige være?

Afprøvning i lytterummet. Det er nu vi finder ud af hvordan væghøjttaleren egentlig lyder. Højttaleren er Q113 Revolution wall.

Man kan vel måle alt

Findes der noget vigtigt, der ikke kan måles? Findes der noget i højttalerens verden, der ikke kan beskrives gennem akustik, elektronik eller mekanik? Det målbare udgør jo en stor del af egenskaberne i produktet. Højttaleren er i sig selv et stykke teknik og et succeskriterium for konstruktionen kan f.eks. være, at overgå sin forgænger på en række sammenlignelige punkter. Det kan alt sammen måles, så hvad kan med rimelighed vægtes på højde med målinger?

Det kan mennesket

Når alle de store ord om videnskaben er sagt, står der tilbage, at vi stadig ikke ved nok om hvordan mennesket opfatter lyd. Der findes en vifte af egenskaber, der er målbare, men der findes ingen sammenfatning af menneskets komplekse måde at opleve lyd på. Oplevelsen kan simpelthen ikke måles og hjernen er stadig en sort boks, som videnskaben endnu ikke har fundet nøglen til. Derfor skal vi lytte og eksperimentere med højttalerne, for at forme deres lyd.

Vi skal i gang med voicing

Som du har læst i det tidligere afsnit, er alle fire udgaver af Højttaler Q113 nu bygget som rigtige højttalere, men med deres delefiltre bygget som midlertidige fuglereder udenpå. Holdet af faste folk og frivillige ingeniører går nu i gang med at lytte på højttalerne og vurdere deres klang. Er den naturlig? Er den levende? Eller er der måske et toneområde, der skal dæmpes eller fremhæves lidt? Arbejdsprocessen kaldes voicing og den skal trimme højttalerens klang på plads, ved hjælp af justeringer i højttalerens delefilter. Hver eneste komponent har sin egen opgave i formningen af højttalerens lyd, men de videnskabelige målinger kan ikke fortælle os præcist, hvilken elektrisk værdi hver enkelt komponent skal have. Målingerne kan i øvrigt heller ikke fortælle hvilken mængde dæmpningsmateriale, der skal ind i kabinettet. Eller hvor langt basrefleksrøret helt nøjagtigt skal være. Det kan kun vores ører.

Opstramning. En lille tot dæmpevat lige bag bashøjttaleren kan stramme op på en lidt upræcis basgengivelse. Men indgrebet kan også virke kvælende på lyden. Kun ørerne opfatter forskellen.

Det er det, der er kunsten

Når jeg påstår, at videnskab er 50 % af en god højttaler og at de resterende 50 % er kunst, betyder det, at den gode højttaler indeholder mere end videnskaben kan rumme. Oplevelsen af atmosfære, nerve og nærvær kan opfattes af et menneske, men ikke af en målemikrofon. Deltagerne i lyttepanelet bruger deres ører til at vurdere højttalernes klangbalance og dens evne til at få musikken til at leve. Det kan måleudstyret ikke. De justeringer der former lyden, kan være ganske omfattende. Lyden kan gå fra at være mørk og indelukket til lys og hidsig, og i begge tilfælde se pæne ud, når du kigger på målingerne. Det siger noget om justeringernes store betydning. Og vigtigheden af, at bedømme højttalere med ørerne.

Fuglerede. Ændringer i komponenterne, forandrer højttalerens klang, men også dens egenskaber på andre områder. Vi laver derfor målinger, for at sikre at højttaleren f.eks. ikke overbelaster forstærkeren.

Q113 får brug for testpersoner

Når der inden alt for længe inviteres til Åbent Hus, vil Q113-højttalerne have været udsat for adskillige afprøvninger og justeringer. Det betyder dog ikke, at højttalernes klang vil være fastlagt med to streger under facit. Der vil tværtimod være mulighed for, at deltage i en sammenligning af højttalerne og give din egen vurdering af lyden. Din mening betyder meget for projektet og testpersonernes holdninger vil komme til at påvirke projektets videre forløb.

Vaner kan stå i vejen for udvikling

Det er et meget interessant aspekt i Højttaler Q113. Hvem tør ikke indrømme at arbejdet på jobbet kører i nogle vante rutiner? At man gør, som man plejer, i samme åndedrag, som man kalder sig forandringsvillig. At man har de samme holdninger, kommer frem til de samme resultater og dermed møder de samme gamle udfordringer igen og igen. Jeg indrømmer gerne. Men hvad opstår der, når produktet vurderes af mennesker, der ikke har nogen anden agenda, end at det er sjovt og interessant at lege med? I hvilken retning vil de påvirke projektet? Jeg er meget spændt. Der er mulighed for en spontanitet og en mangfoldighed, som ikke eksisterer, når der er et Adgang Forbudt-skilt på udviklingsafdelingen. Hvad tror du? Er mennesker du ikke kender, mon det bedste måleinstrument af dem alle? I næste afsnit gennemgår jeg nogle af de ord vi bruger, for at beskrive lyd. Nogle af dem er sjove