Vi er på vej med en familie af ambitiøse trådløse, aktive højttalere. Udviklingsarbejdet skrider frem og nu er vi nysgerrige efter at høre din mening om lyden.
Har du ikke hørt om de nye trådløse højttalere før? Bliv præsenteret for dem her
I øjeblikket har vi den mindste af gulvhøjttalerne stående i lytterummet i Roskilde.
Vi har 174 testpiloter (musikere, studieteknikere og musikelskere) der hjælper os med at afprøve vores højttalere, og nu vil vi også gerne invitere dig indenfor.
Vi giver dig ikke penge for prøvelyttet, men du får et spændende kig ind i fremtiden.
Højttalermodellen i testen hedder SA legend 40 silverback og du får et klart indtryk af dens potentiale, selvom der er tale om en prototype.
SA legend 40 silverback er en gulvhøjttaler, der har 4 indbyggede forstærkere med en samlet effekt på 300 Watt i hver højttaler.
Vi forventer, at den endelige pris lander på omkring Kr. 35 – 42.000.- for et par.
Prisen inkluderer: 2 højttalere, en trådløs hub samt en fjernbetjening.
Alt i alt, et trådløst High End musiksystem, bestående af to højttalere.
SA legend silverback familien får i alt 6 medlemmer.
Silverback-teknologien er 100 % digital og har dermed nogle fantastiske tekniske muligheder, som ikke findes i almindelige højttalere.
SA legend 40 silverback:
Testopstillingen består af 1 par SA legend 40 silverback, der er tilsluttet en Primare PRE32 forforstærker (via højttalerens balancerede indgang), samt en Primare I32 CD-spiller.
Testen er dermed ikke trådløs i denne omgang, så jeg vil anbefale dig at medbringe dine egne CD’er.
Det skal du gøre nu
Testen kører i hverdagene i uge 44 fra kl. 9 til 16.
Skriv en mail (klik her) og book en tid.
Medbring egne CD’er.
Kig forbi en times tid og del dine indtryk med os.
Håber vi ses.