Follow the best blog about sound

FINALE: Nu kan du stemme i Højttalerfabrikkens Lydpris

165 testpiloter har udpeget 5 finalister. Nu skal dine ører afgøre, hvilket dansk band, som fortjener Højttalerfabrikkens Lydpris.

 Siden begyndelsen af maj har 165 musikere, studieteknikere og andre musikelskere lyttet intenst til i alt 66 forskellige danske bands. Formålet har været at finde 5 upcoming artister til at konkurrere i finalen om Højttalerfabrikkens Lydpris.

Vi har indstiftet prisen, fordi vi vil skabe ekstra opmærksomhed omkring den gode lyd og belønne dén danske artist, som simpelthen lyder bedst.

Gå til afstemningen (Lukker den 1. juni)

De 165 mennesker, som har lyttet til de mange kunstnere, der var med i første runde, er alle såkaldte testpiloter. Til dagligt hjælper de System Audio på frivillig basis med at evaluere vores højttalere.

Og netop deres fintunede ører har der været brug for til at vælge imellem de mange spændende bands og numre, som i første omgang var blevet udvalgt af bloggens læsere.

Testpilot lægger vægt på harmoni

I 2012 og 2013 skulle System Audio i gang med at konstruere en ny højttaler som efterfølger til en af vores mest succesfulde modeller. I stedet for bare at gøre, som man plejer, valgte vi at køre hele designprocessen som crowdsourcing.

Hele 110 ingeniører og andre frivillige deltog i et projekt, der løb af stablen i samarbejde med fagmagasinet Ingeniøren.

Henrik Fischer-Knudsen var blandt deltagerne i crowdsourcing-udviklingen af de første pandion-højttalere, og efterfølgende fortsatte han sit samarbejde med System Audio som testpilot.

Derfor har han selvfølgelig også været med til at finde de 5 finalister.

Blandt numrene på listen har Henrik stemt på “Things We Do for Love” med Lydmor & Bon Homme som den absolut bedste produktion rent lydmæssigt. Og det var der især én bestemt grund til, fortæller han:

“Nummeret er produceret, så de enkelte instrumenter og vokaler træder frem uden at virke for dominerende over for de andre. Det bliver harmonisk at lytte til, og på den måde kan lytteren selv fokusere på de dele af musikken, vedkommende har lyst til,” forklarer han.

Tips til din egen lytning

Efter at testpiloterne har udpeget de 5 finalister, er det igen vores bloglæsere og andre interesserede, som skal på banen.

Vinderen af Højttalerfabrikkens Lydpris skal nemlig findes ved afstemning, og både afstemningen samt listen med finale-numrene på Spotify og Tidal .

Til dem, der har lyst til at deltage og derfor skal til at lytte til de 5 finalister, har Henrik Fischer-Knudsen et par gode lytteråd:

“Man bør lytte efter vokalen. Kan den bære sig selv? Komplimenterer den nummeret? Er nummeret harmonisk? Det er altsammen vigtigt,” understreger testpiloten, som dog indrømmer, at personlig smag også spiller en rolle:

“Jeg kan ikke lytte til et nummer, jeg ikke kan lide. Så kan det være nok så godt produceret. Hvis ikke jeg kan lide det, er jeg ikke objektiv.”

Artist lytter med hjernen og hjertet

Netop spændingsfeltet mellem det subjektive/intuitive og de objektive, tekniske detaljer spiller også en kæmpe rolle, når musikken bliver produceret, fortæller Jenny Rossander (aka Lydmor), der som nævnt er blandt de 5 bands, som har chancen for at vinde lydprisen.

“Arbejdet med lyd er et sjovt kontrapunkt imellem to helt forskellige sindstilstande.

På den ene side involverer det en del teknisk viden og finesse; en detaljeorienteret koncentration.

Men på den anden side er du akkurat lige så afhængig af dine umiddelbare sanser. Du kan mærke det i brystet hvis bassen ikke er placeret ordentligt. Du rynker brynene hvis en hihat kommer ind forkert. Når det går op i en højere enhed, og alting finder hinanden, er det en nærmest spirituel oplevelse!”

Nu er det din tur.

 

Gå til afstemningen (sidste frist: 1. juni)

Author
Ole Witthøft
Ole er System Audio's grundlægger. Hans 3 store passioner er musik, teknologi og design. Ole er altid dybt begravet i nye projekter, og han færdes både i modelværkstedet, på lageret, bag computeren eller på alverdens bonede gulve.
System Audio A/S
Klosterengen 137 L
4000 Roskilde. Denmark
CVR no. 13862788
Write on facebook if you have a question about SA
facebook
We are here to help.

Join thousands of music lovers!

Subscribe to our newsletter
Top magnifiercross