Suveræn vinder af Højttalerfabrikkens Lydpris
» » Suveræn vinder af Højttalerfabrikkens Lydpris

Suveræn vinder af Højttalerfabrikkens Lydpris

Udgivet i: Sjovt at vide | 0
Spread the love
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Hos System Audio elsker vi musik og fantastiske lydoplevelser. Derfor har vi skabt Højttalerfabrikkens Lydpris. Prisen går til den danske upcoming artist med den bedste lyd.

 

Artister, der kæler for lyden af deres musik, har en særlig stjerne hos os. Fantastisk lyd bringer os tættere på artistens talent. God lyd hvirvler os ind i musikkens univers. Vi mærker glæden. Føler smerten.

 

Men ikke alle udgivelser lyder lige godt.

 

En del bras finder vej til dine trommehinder, så Højttalerfabrikkens Lydpris skal få solen til at stråle ekstra varmt på den danske artist, der arbejder mest omhyggeligt med sin lyd.

 

Vi har været langt omkring, for at finde vinderen:

 

1. Først spurgte vi vores 14.900 bloglæsere: Hvem er det bedste danske upcoming band?
2. Derefter bad vi vores 165 testpiloter om at lægge ører til de mange forslag
3. Så spurgte vi alle danske musikelskere: Hvem lyder bedst, af de 5 artister, der er tilbage
4. Nu er stemmerne talt op

 

30 % af stemmerne i finalen gik til vinderen. De øvrige 4 finalister delte jævnbyrdigt de resterende stemmer i mellem sig. Vi taler (med andre ord) om en suveræn vinder.

 

Vinderen er:

 

Trommehvirvel ….. Ba-dum-tzzzz

 

Lydmor og Bon Homme!

 

Flere hundrede musikelskere har lyttet til en masse musik.

 

Flere hundrede har afgivet deres stemme.

 

Alle tænkelige musikformer har været med i konkurrencen, for vi er ikke på jagt efter det største hit eller den mest spillede sang.

 

Vi er på jagt efter den bedste lyd.

 

Med sejren følger ikke en pladekontrakt, en månelanding eller en Ferrari, men derimod en ægte tak for en god oplevelse.

 

Tillykke til Lydmor & Bon Homme!

 

Tak til alle, der har været med.

 

Tak, fordi du har fulgt Højttalerfabrikkens Lydpris.

 

Her kan du genhøre alle de nominerede artister på Spotify

 

Skriv en kommentar, hvis du har et forslag eller en idé til den næste Lydpris.
Alle er velkomne
Follow Ole Witthøft:

Ole er System Audio's grundlægger. Hans 3 store passioner er musik, teknologi og design. Ole er altid dybt begravet i nye projekter, og han færdes både i modelværkstedet, på lageret, bag computeren eller på alverdens bonede gulve.

Skriv et svar