I løbet af de seneste tre årtier har internettet og trådløs teknologi gennemgået en revolution, der har ændret måden, vi oplever lyd, kommunikation og underholdning.
Fra de spæde dage med 14,4 kbps dial-up forbindelser til nutidens gigabit-hastigheder og trådløs lyd i studiekvalitet, er vi trådt ind i en æra, hvor kvalitet og bæredygtighed går hånd i hånd.

Internettets hastighedsrejse: Fra sneglefart til lynhurtig streaming

I 1993 var en typisk internetforbindelse via modem begrænset til 14,4 kbps. I dag tilbyder fiberforbindelser hastigheder på op til 1 Gbps — en forbedring på over 69.000 gange. Dette gør det muligt at streame musik og video i høj opløsning, spille onlinespil uden forsinkelse og arbejde i skyen med øjeblikkelig respons.

Musikstreaming i High Resolution: En ny lydstandard

Musikstreamingtjenester som Tidal og Qobuz har sat nye standarder for lydkvalitet. Mens MP3 tidligere dominerede med 128–320 kbps, tilbyder disse platforme nu FLAC-streaming med op til 24-bit/192 kHz — svarende til op til 9.216 kbps — næsten 30 gange bedre end CD-kvalitet og over 70 gange bedre end MP3 ved 128 kbps.

Tjenester som Tidal Connect og Qobuz Connect gør det muligt for brugere at streame direkte fra smartphones til kompatible enheder — i en kvalitet, der overgår fysiske medier som CD’er og endda SACD’er.

WiFi-udvikling: Fra 2 Mbps til 46 Gbps

WiFi-teknologien har udviklet sig markant siden 1997, hvor den første standard kun tilbød 2 Mbps. Med WiFi 7, lanceret i 2024, når den maksimale hastighed 46 Gbps, hvilket muliggør flere 4K-streams, realtidsgaming og lyd i høj opløsning samtidig.

WiSA: Den trådløse lydrevolution

WiSA (Wireless Speaker and Audio Association) tilbyder op til 8 kanaler med ukomprimeret 24-bit/96 kHz lyd (4.608 kbps pr. kanal). Dette muliggør Dolby Atmos og surroundlyd trådløst — med en kvalitet, der matcher eller overgår traditionelle kablede løsninger.

Datacentre og bæredygtighed: Streaming med ansvar

Streamingindustrien — med giganter som Spotify, Tidal og Netflix — er ikke kun en drivkraft for underholdning og kultur, men også en aktør i den globale klimaindsats. Bag hver stream ligger et komplekst netværk af datacentre, som historisk set har været energikrævende. I dag ændrer billedet sig hurtigt.

Spotify: Net-zero inden 2030

Spotify har som mål at nå netto-nul CO₂-udledning inden 2030 og håndterer Scope 3-emissioner uden for deres direkte kontrol. I 2024 rapporterede virksomheden 195.027 tons CO₂e og lancerede initiativer inden for produktudvikling, markedsføring og arbejdspladser for at reducere påvirkningen. Spotify engagerer også brugere gennem klimafokuserede podcasts og projekter som Sounds Right.

Tidal: Grøn cloud og effektivitet

Tidal har migreret til grønne cloud-datacentre drevet af vedvarende energi. Ved at bruge teknologier som serverless-pipelines og containerisering reducerer Tidal energiforbruget, samtidig med at de opretholder streaming i høj kvalitet.

Netflix: Lav-impact streaming

Netflix investerer i energieffektive datacentre og vedvarende energi og samarbejder med DIMPACT og Carbon Trust for at reducere streamingens miljøpåvirkning. Forskning viser, at størstedelen af emissionerne.

En fremtid med bedre lyd, hurtigere netværk og smartere teknologi

Den trådløse vidunder repræsenterer en vision for fremtiden: bedre lydkvalitet, hurtigere forbindelser, fleksible løsninger og stigende miljøbevidsthed. Fra streaming i studiokvalitet til trådløs surroundlyd og CO₂-neutrale datacentre baner teknologien vejen for en rigere og mere bæredygtig oplevelse.

Udforsk vores teknologi:

• Trådløse højttalere
• Kablede højttalere
• Om System Audio