SA saxo 7 active

SA saxo 7 active

Højttalerne er hele dit musikanlæg

  • Spar 30%
Det fantastiske er alt det, du ikke ser. De to højttalere udgør sammen med din smartphone et komplet trådløst musiksystem! * Let at bruge * Prisvindende lyd * Kan tilsluttes 5 apparater

Minimalistisk musikanlæg, der giver maksimale oplevelser

De nye SA saxo 7 active fylder næsten ingenting. Og alligevel er det et komplet musiksystem, der fylder din verden med imponerende flot lyd. Du ser bare to højttalere. Men det er alt dét, du ikke ser, der virkelig tæller. De fantastiske musikoplevelser, brugervenligheden og lyden der fylder hele stuen.

Vi har gjort stor lyd nemmere end nogensinde

Inde bag de smukt forarbejdede og overraskende tunge kabinetter gemmer saxo 7 active på indbyggede, kraftige forstærkere og elektronik, der “taler sammen” med din smartphone, tablet og trådløse PC. Højttalerne er udstyret med en Autosense-scanner, der automatisk skaber kontakt med din smartphone (hvis du vil), så snart du kommer ind ad døren derhjemme. Måske hører du allerede musik via hovedtelefon, mens du smider overtøjet, men så snart du trækker hovedtelefon-stikket ud af mobilen, strømmer musikken i stedet ud af anlægget og fylder dit hjem med levende og naturtro lyd i en kvalitet, som du normalt kun forventer fra et sæt store gulvhøjttalere. Samtidig kobler højttalernes fjernbetjening sig også sammen med din mobil, så du kan skifte numre og skrue op og ned via fjernbetjeningen, selv om du måske lægger mobilen i et andet rum. Du skal prøve det.

Giv dine LP’er og CD’er nyt liv

Du behøver ikke anden lydkilde end din smartphone. Men saxo 7 active er jo skabt til musikelskere, så hvis du har en LP-, CD- eller båndsamling, kan du koble både CD-afspiller, båndoptager og pladespiller til anlægget, der oven i købet har indbygget RIAA til pladespilleren. Du kan også bruge saxo 7 active sammen med dit TV eller din spillekonsol – så får du fuld glæde af lyden til dine billeder.

Vil du vide, hvorfor lyden er så stor?

Hos System Audio går vi aldrig på kompromis med lydkvaliteten. Så vi har udviklet en række unikke løsninger for at skabe stor og naturlig lyd fra saxo 7 active. Den indbyggede forstærker har en “adaptiv bas” funktion, som gør bastonerne naturligt hørbare, selv når du spiller lavt. Det giver dine musikoplevelser et ekstra boost. Højttalerne kan levere et utroligt lydtryk … du fatter ikke, at så lille en højttaler kan spille så “stort” med alle former for musik. Læs mere på vores blog.

Højttalerenhederne er specielt udviklet til SA saxo 7 active

Diskant-enhederne er udstyret med en fjerlet membran, der sikrer en superpræcis gengivelse af de høje toner. De er udstyret med en patenteret akustisk linse, der spreder de høje frekvenser, så du kan nyde dynamikken og musikkens sprøde overtoner i hele rummet og ikke kun, når du sidder lige foran højttalerne. De 13 cm store bas-enheder har et kraftigt magnetsystem og – igen – meget lette membraner, for en let membran kan flytte sig lynhurtigt og gengive alle nuancerne i mellemtone- og bas-området fyldigt og slagkraftigt. Og den dybe bas får ekstra fylde via basrefleks-porten bag på højttalerne. Hvis du vil have endnu mere smæk på de dybeste bastoner, kan du tilslutte en aktiv subwoofer.

Oplev SA saxo 7 active

Du finder SA saxo 7 active hos din lokale HiFi-butik. Gå ind og føl kvaliteten. Se deres flotte finish i satin hvid eller satin sort. Lyt til dem – det er chokerende, hvor smuk og levende lyd, du får for pengene. Når du kommer hjem, kan du placere højttalerne diskret på en hylde, i en reol eller på væggen med vores W.5 vægbeslag. Og derefter kan du bare skrue op og nyde livet og lyden.

SA saxo 7 active – Technical specifikationer

Input

  • Bluetooth 4.0 lossless aptX
  • AAC (Apple)
  • WAV, MP3 320 kbps
  • 2 optisk digital
  • 1 pladespiller
  • 1 analog stereo RCA

Output

Højttaler

  • Bashøjttaler: 1 x W1408 saxo
  • Diskant: 1 x T25DXT Ti
  • Princip: 2-vejs basrefleks
  • Dimensioner (HxHxD) cm: 16x31x26 cm
  • Finish: Sort eller hvid satin
  • Designet til vægbeslaget W.5  

Slut dig til tusindvis af musikelskere!

Få de bedste historier om lyd
Tilmeld Blog