SA ranger master

SA ranger master

Den nye standard

Det er ikke et tilfælde, at SA ranger master er formet som et diskret udråbstegn. Den skal minde dig om glæden ved at opleve musik og film på nærmeste hold.

 

Den nye standard

Det er ikke et tilfælde, at SA ranger master er formet som et diskret udråbstegn. Den skal minde dig om glæden ved at opleve musik og film på nærmeste hold.
SA ranger master er beregnet til mennesker, der vil inspireres af topklasse underholdning i hjemmet. Når døren lukkes og efterlader den hektiske verden udenfor, vil SA ranger master være åben for enhver invitation: rock, pop, jazz eller klassisk – og hvad du ellers måtte finde på. Du kan høre baggrundsmusik eller spille højt i timevis. Du kan bevæge dig rundt eller sidde ned. Overalt vil du opleve en ensartet og naturtro lydkvalitet.
SA ranger master kan også anvendes i din hjemmebiograf, og vil overbevise dig om, at det er værd at bruge tid på at forkæle dig selv med store oplevelser.

Master er den ægte overmand

SA ranger master indeholder resultaterne af det udviklingsarbejde, der er blevet muliggjort efter præsentationen af den originale SA ranger. Helt nye metoder til udvikling af akustik og elektronik er taget i brug, og SA ranger master er blandt de første højttalere af sin slags
SArangerMasterWhiteSatin (8)Højttalernes indbyrdes placering, størrelse, toneområde, afstand til gulvet samt højttalerkabinettets facon,
er blandt de faktorer der har indflydelse på højttalerens akustik – og dermed dens lydkvalitet

 

Udviklet i specielt testrum

For at skabe SA ranger master skulle der bygges et særligt testrum med en kontrolleret akustik. Det var nødvendigt, for at måleudstyret kunne opfange højttalerens lyd med den størst mulige nøjagtighed. Dernæst er der anvendt målemetoder, der på en ny måde klarlægger hvordan vores menneskelige ører opfatter lyd. Med den nye viden kunne vi skabe vores master. En højttaler, der på mange punkter er bygget som sit forbillede, men som alligevel tilbyder mere af det hele.

Kun i SA ranger master

Inde i højttaleren er materialerne optimeret, så luften bevæger sig friere og skaber mindre kompression. Denne del af højttalerens design har været optimeret i SA højttalere i mange år, men i SA ranger master er vi gået endnu længere.
Delefiltret, højttalerens elektriske kredsløb, er udtænkt på en ny måde. Delefiltrets opgave er at fordele lydsignalet til højttalerens forskellige højttalerelementer, og det nye delefilter i SA ranger master behandler lydsignalet på en endnu mere nænsom måde, så vigtig information ikke går tabt. Dette kan blandt andet lade sig gøre, fordi akustikken inde i højttaleren er forbedret. Det nye delefilter og den forbedrede akustik har medført, at et af verdens bedste kabler, Nordost Monofilament har fundet vej til diskanthøjttaleren i SA ranger master. De fire bas/mellemtone højttalere er forbundet med Nordost Wyrewizard kabler.

SArangerMasterEbony (4)

Logoet sidder på et vinklet stykke af forpladen

Design

På højttalerens bagside finder du et diskret mærke, hvor der står ”master version”, og højttalerens logo er placeret på et vinklet stykke af forpladen. SA ranger master fremstilles desuden i en smuk sort højglanslakering.

monofilamentCable-200x87

Nordost monofilament bruges
som internt kabel til diskanthøjttaleren

 

Akustik – højttalerens usynlige kvalitet

Akustik er en af de mindst synlige videnskaber. Men tilstedeværelsen af fremragende akustik befrier lyden og giver dig en ekstraordinær oplevelse. Akustisk perfektion er kun et af vores mål, og når vi udvikler højttalere, begynder vi langt fra laboratorier og målerum. Vores højttalerne skabes til at fungere hjemme hos de mennesker, der vælger at leve med dem. En række af verdens førende akustiske ingeniører har bidraget i arbejdet med at udvikle SA ranger master. Det kan være svært at se. Men du kan ikke undgå at høre det.

nordost-wyrewizard

Nordost wyrewizard bruges som internt
kabel til de fire bas/mellemtone højttalere

 

En lydspredning der er skabt til et hjem – ikke et laboratorium

I en almindelig bolig, er både gulvet og loftet jævne overflader, næsten uden brydninger eller variationer. Langs væggene befinder sig derimod forskellige møbler, der former boligens akustik. De jævne gulv- og loftflader skaber normalt en mængde refleksioner, der gør lyden unaturlig, mens møbler i rummet og langs væggene skaber langt færre refleksioner – derfor udstråles lyden fra SA ranger master mindre mod gulv og loft end du er vant til fra andre højttalere. Desuden er det smalle design med til at forhindre refleksioner fra højttalerens forplade, mens det relativt dybe kabinet forhindrer lydrefleksioner fra højttalerens indre i at forplante sig ud gennem højttalerelementernes membraner. Det kan du alt sammen tydeligt høre, for de færre refleksioner og den fremragende akustik i højttaleren er med til at give dig en naturtro oplevelse af at være tæt på kunstnerne.

xover

Avanceret enkelhed. Højttalerens indbyggede delefilter
består af bare 10 komponenter, hvoraf kun fire sidder i serie
med signalet. Det er gode nyheder for vellyden

 

En lyd der er lige i øret

SA ranger master kan placeres netop dér, hvor du ønsker det – selvom det betaler sig at eksperimentere med placeringen, når du vil have den optimale lyd. Og når du sidder foran højttaleren, leveres lyden lige i ørehøjde og giver dig en oplevelse af at sidde lige foran kunstnerne. På SA ranger er en del af akustiske design udført ved hjælp af avancerede computersimuleringer.

woofer W1104XL frontwoofer W1104XL side

SA er specialister i små bashøjttalere med høj ydelse.

 

bashøjttaleren SA W1104XL:

En nærmest ufattelig præstation

Den lille bashøjttaler skal opleves, før du virkelig tror det. W1104XL er den første bashøjttaler, der med en størrelse på bare 10,4 cm, kan levere en ægte dyb og fyldig basgengivelse. En teknologisk bedrift der gavner dine musikoplevelser.
Med bashøjttaleren W1104XL passerer SA en milepæl. Små bashøjttalere har fordele, som store bashøjttalere mangler. Deres lette membraner lyder mere naturtro, og deres lille membrandiameter har en overlegen udstråling af lyden. Gengivelse af bas drejer sig om højttalerens evne til at flytte luft, og her skal en lille membran bevæge sig væsentligt mere, for at flytte den samme luft, som en større membran. Udfordringen er at forøge membranens bevægelighed, og på dette punkt udspiller W1104XL enhver anden bashøjttaler af samme størrelse.

SA-XL-logo

XL technology betyder at bashøjttaleren
har et eXtra Long stroke system
(ekstra lang slaglængde). Findes kun i SA højttalere

illustration W1104XL copy

Støbt i et solidt chassis af aluminium sidder det kraftige motorsystem, der bringer stor lyd ud af den lille højttaler
Features:
  • Membranen har en bevægelighed, der er 3-5 gange større end på en almindelig bashøjttaler
  • Utroligt holdbar konstruktion, både mekanisk og elektrisk
  • Den specialdesignede membran vejer bare 0,8 gram og er fremstillet af et papirlignende materiale
  • Støbt chassis i aluminium designet til stor luftgennemstrømning
  • Bortledning af varme gennem kølekanaler
  • Svingspole viklet på glasfiber
  • Magnetsystem med indbyggede metalringe, der reducerer forvrængning
  • XL technology findes kun i SA højttalere

tweeter T2506XS2 front

Diskanthøjttaleren SA T2506XS2:

Her opstår lydens fineste nuancer

Akustik, finmekanik og musikalitet mødes i diskanthøjttaleren T2506XS2, og giver en fantastisk nuanceret gengivelse af lydens detaljer. Med en membranvægt på bare 80 mg, er den næsten gennemsigtige membran muligvis den letteste, der nogensinde er fremstillet.

tweeter-membran

Med en vægt på bare 80 mg, er den næsten
gennemsigtige membran muligvis den letteste, der nogensinde er fremstillet

SA-XS-logo

XS technology gør at du oplever en mere ensartet lydkvalitet, uansethvor i stuen du befinder dig

illustration T2506XS2 copy

Bag den støbte forplade af aluminium sidder den utroligt lette membran i sit eget kammer

 

Features:
  • XS technology betyder, at en wave guide rundt om diskanthøjttaleren kontrollerer lydens udstråling, så den ikke reflekteres fra kabinettets forplade
  • XS technology sikrer også, at diskanthøjttaleren udstråler lyden over et større areal end nogen traditionel diskanthøjttaler. Du kan bevæge dig rundt, eller sidde forskellige steder, og stadig opleve en ensartet lydkvalitet i hele rummet. XS technology forøger det område foran højttalerne, hvor du kan opleve optimal lydkvalitet
  • En 12 mm forplade i støbt aluminium, danner et vibrationsfrit grundlag for diskanthøjttalerens formidling af information, der kan kræve nøjagtige membranbevægelser på helt ned til 0,0005 mm
  • Unik tekstilmembran der kun vejer 80 mg
  • Indbygget separat kammer bag membranen
  • XS technology findes kun i SA

cover-plate

Solide tilslutningsterminaler bagpå højttaleren giver let adgang
til alle typer kabler, og tillader biwiring eller biamping. Højttalerens
delefilter kredsløb er monteret på indersiden tilslutningspladen.

 

Lyden og designet

Ole

SA ranger master er designet af Ole Witthøft, der bruger begrebet ”reduktion” som designfilosofi. Udenpå højttaleren ser du reduktion, som et fravær af pynt og krummelurer. Inde i højttaleren ser du reduktionen som en indlysende enkelhed i konstruktionen. Det er også reduktion, der driver os til at formindske vægten i de bevægelige dele på vores højttalerelementer, fordi det giver bedre lyd. Når vi reducerer højttalerens afhængighed af stuens akustik er det også en måde at bruge filosofien på. Det er spild af brugerens ressourcer at gøre tingene komplicerede. Forenkling i enhver lille detalje optimerer oplevelsen. Kort sagt: less is more.
  • Dimensioner (BxHxD) cm: 13 x 116 x 32
  • Anbefalet forstærker: min. 70 Watt
  • Anbefalet placering: gulv, 10-30 cm fra bagvæg
  • Finish: hvid satin, sort højglans, sort ask,
  • Belastbarhed:  300 Watt
  • Frekvensområde +/- 1.5 dB: 40—35.000 Hz
  • Impedans: 4-8 ohm

Slut dig til tusindvis af musikelskere!

Få de bedste historier om lyd
Tilmeld Blog